11 pct. af de konservative vælgere kender slet ikke deres nye sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen. Foto: Polfoto/Jens Dige
Offentliggjort 24.11.07 kl. 17:55
Hver 9. konservative vælger ved slet ikke, hvem partiets nye sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, er.
Anders Fogh Rasmussen (V), statsminister
Bendt Bendtsen (K), økonomi- og erhvervsminister
Per Stig Møller (K), udenrigsminister
Lars Løkke Rasmussen (V), finansminister
Claus Hjort Frederiksen (V), beskæftigelsesminister
Lene Espersen (K), justitsminister
Brian Mikkelsen (K), kulturminister
Birthe Rønn Hornbech, minister for flygtninge, indvandrere og integration og kirkeminister
Bertel Haarder (V), undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde
Connie Hedegaard (K), klima- og energiminister
Karen Jespersen (V), velfærdsminister og minister for ligestilling
Helge Sander (V), minister for videnskab, teknologi og udvikling
Kristian Jensen (V), skatteminister
Ulla Tørnæs (V), minister for udviklingsbistand
Søren Gade Jensen (V), forsvarsminister
Eva Kjer Hansen (V), fødevareminister
Carina Christensen (K), transportminister
Jakob Axel Nielsen (K), minister for sundhed og forebyggelse.
Troels Lund Poulsen (V), miljøminister
Kilde: Statsministeriet
Som konsekvens af regeringsrokaden og ændringer i ministrenes ressortområder flytter følgende embedsmænd rundt:
De gør ingen skade i forhold til de gamle. Sådan kan man nok bedst udlægge en undersøgelse, som Gallup Instituttet har foretaget for Berlingske.dk om befolkningens holdning til de nye ministre i Regeringen Fogh 3.0.
46 pct. svarer, at de nye ministre ikke gør nogen forskel, mens 34 pct. dog ser Birthe Rønn & Co. som en styrkelse af regeringen. Kun seks procent mener, at det nye hold direkte skader regeringen.
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har direkte advaret mod to af de nye Venstre-ministre - finansminister Lars Løkke Rasmussen og velfærdsminister Karen Jespersen - og sagt, at de "nærmst hedder konfrontation til mellemnavn".
Men befolkningen deler ikke helt hendes skepsis. 39 pct. finder således, at Lars Løkke Rasmussen vil påvirke regeringens politik i positiv retning, mens ni pct. finder, at hans indflydelse på politikken bliver negativ.
For Karen Jespersen er tallene 32 pct. positive, og 21 pct. negative, men her er det bemærkelsesværdigt, at det er Karens Jespersens gamle partifæller på venstrefløjen og i Socialdemokratiet, der er utilfredse med udnævnelsen. Blandt socialdemokrater er det således 48 pct., der mener, at Jespersen i velfærdsministeriet vil påvirke regeringens politik negativt. Kun 12 pct. af S-vælgerne mener, at hun vil gøre en positiv forskel.
Størst opbakning i befolkningen til de nye ministre er der til den ny integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og til den ny klimaminister Connie Hedegaard (K).
Den ny sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er der til gengæld ikke de store forventninger til - hverken positivet eller negative, skriver Berlingske.dk.
Det hænger måske sammen med et større ukendskab til de to herrer. Således er der syv pct., i befolkningen, der erklærer, at de slet ikke kender Troels Lund Poulsen, mens Jakob Axel Nielsen er ukendt for ni procent.
For sidstnævnte er det måske nok bemærkelsesværdigt, at 11 pct. af de konservative vælgere slet ikke kender deres nye minister.Til hans undskyldning kan siges, at han kun nåede to måneder på trafikministerposten, og at hans korte ministerperiode ikke bød på brobyggerier eller -indvielser til at slå navnet fast.
Kilde: Berlingske Tidende
Annonce: