Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri









Tip     Print     RSS     Del    

Minister i chok - S og DF i fælles front

Offentliggjort 15.12.07  kl. 07:19 

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne udfordrer nu regeringen på et nyt centralt politikområde: Udenlandsk arbejdskraft.

DF-leder Pia Kjærsgaard og S-formand Helle Thorning-Schmidt mener, at de er mere enige med hinanden end med regeringen, når det handler om at løse problemerne med manglen på arbejdskraft, skriver Berlingske Tidende.

Dermed lægger de op til et nyt parløb i forhandlingerne om regeringens jobplan, der skal forhandles på plads i begyndelsen af det nye år.

»Jeg mener, at jobplanen kunne være vores næste fælles projekt. Jeg er meget bekymret for, at regeringen vil skabe lidt for lempelige forhold i forhold til at skabe fri indvandring. Det er jeg ikke så begejstret for, og det mener jeg, at vi kan snakke videre om med Dansk Folkeparti,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Kjærsgaard enig

Og Pia Kjærsgaard erklærer sig med det samme parat. Partiet har flere gange tidligere holdt igen, når regeringen eksempelvis ønskede at udvide jobkort-ordningen.

»Vi har sagt til regeringen, at det ikke skal være Dansk Industri, som styrer det. Det skal være ordentligt. Vi er ikke sikre på, at de meldinger, der kommer om mangel på arbejdskraft er korrekte. Vi skal ikke afvise at åbne for uddannet arbejdskraft, men vi skal være meget, meget sikre på, hvad vi gør. Vi skal passe meget, meget på,« siger Pia Kjærsgaard.

Det fælles fodslag om jobplanen ligger udover de to partiers i forvejen opsigtsvækkende enighed om at give offentligt ansatte et ekstraordinært lønløft på fem mia. kr.

Forleden ønskede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke at kommentere den nye alliance i dansk politik, men Pia Kjærsgaard og Helle Thorning-Schmidts planer om at presse regeringen i forhold til jobplanen, får nu Claus Hjort Frederiksen til at reagere.

»Jeg må sige, at jeg er forbløffet. Jeg er næsten chokeret over den uansvarlighed, der lægges for dagen,« lyder det umiddelbart fra beskæftigelsesministeren.

»I valgkampen hørte vi Socialdemokraterne sige, at sågar afviste asylansøgere i Danmark skal have ret til at arbejde - altså i realiteten fri indvandring. Så bliver man jo forbløffet over, at Socialdemokraterne vil have restriktioner, når det gælder IT-konsulenter, ingeniører og andre, der kan spadsere lige ind på det danske arbejdsmarked og løse opgaver. Det er himmelråbende og hænger overhovedet ikke sammen,« siger han og advarer Kjærsgaard og Thorning-Schmidt mod at sætte fremtidens velfærd på spil.

En bjørnetjeneste

Man gør danskerne en bjørnetjeneste ved at lukke grænserne for kvalificeret indvandring, mener han.

»Selvfølgelig skal vi gøre, hvad vi kan for at få de resterende arbejdsløse i arbejde herhjemme, og vi skal gøre en indsats for de indvandrere, der ikke er kommet ind på arbejdsmarkedet. Men vi ved, at selvom vi fik dem i arbejde, så ville der være en række job, hvor vi ville mangle arbejdskraft - bl.a. på sundhedsområdet. Og for hver gang, vi ikke kan finde medarbejdere, så taler vi om et velfærdstab for det danske samfund,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Regeringen kom ikke nærmere en løsning ved forhandlingerne om kvalitetsreformen med Folketingets partier i går.

Kilde: Berlingske Tidende


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Af Christel Schaldemose
07.02.12 10:27
I forrige uge blev 25 ud af 27 EU-medlemslande enige om en finanspagt - en pagt, hvor de skriver... Læs mere
Af Yildiz Akdogan
06.02.12 22:02
I dag kunne Breivik igen sole sig i masser af opmærksomhed og uden den mindste anger for... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Det bliver lettere at lukke kirker

Af HANNE FALL NIELSEN

Indland: Det er for svært at lukke kirker. Derfor vil beslutningskompetencen blive flyttet. Læs artikel Kommenter artikel

Ny lov skal lette livet for skilsmissebørn

Politik: Samtlige partier i Folketinget står bag en ny aftale om store ændringer i Forældreansvarsloven. Læs artikel

Bødskov kæmper for østeuropæere i Schengen

Europa: Rumænien og Bulgarien vil meget gerne være en del af det grænseløse Schengen-samarbejde, men holdes udenfor. Læs artikel

Ny lov for skilsmissebørn

Af HANNE FALL NIELSEN | CHRISTINE CORDSEN

Politik: Et enigt Folketing vil ændre loven om forældreansvar, så der bliver taget mere hensyn til børnene. Læs artikel

Bred energiaftale ligner en realitet

Politik: De Radikale og de Konservative tror nu for alvor på en bred energiaftale efter dagens forhandlinger. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Thomas Banke
08.02.12, 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor... Læs mere
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/