Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Tip     Print     RSS     Del    

Flertal: Homoseksuelle må adoptere

Offentliggjort 20.12.07  kl. 07:55 

Bøsser og lesbiske har nu udsigt til at blive ligestillede med heteroseksuelle og enlige, når det gælder adoption.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Efter valget tegner der sig nemlig et flertal bestående af oppositionen, Charlotte Dyremose (K), et par yngre Venstre-folk samt løsgængeren Pia Christmas-Møller og de grønlandske medlemmer af Folketinget.

Spørgsmålet har tidligere været oppe at vende i Folketinget tre gange, men denne gang mener Det Radikale Venstres familieordfører, Simon Emil Ammitzbøll, at der er flertal. Derfor fremsætter han efter nytår forslaget på ny.

- Dybest set handler det om, at børn får de bedste forældre til at tage vare på sig, så de får den omsorg og kærlighed, de har brug for, siger han.

Barnets tarv i fokus

Og den konservative løsgænger Pia Christmas-Møller er positivt indstillet.

- Der er ingen tvivl om, at et ansvarsfuldt homoseksuelt par er bedre for et forældreløst barn end et gadehjørne eller børnehjem i Den Tredje Verden, siger hun.

Pia Christmas-Møller understreger dog, at det altoverskyggende hensyn er barnets tarv og ikke ligestillingen af homoseksuelle.

- Jeg vil ikke være med til at lave symbollovgivning, der i sidste ende betyder, at der kommer færre børn til Danmark, fordi nogle donorlande helt lukker, siger hun.

Flere partier stiller medlemmerne frit i etiske spørgsmål. Og hvis barnets tarv er i fokus, vil Charlotte Dyremose (K) trodse partilinjen og stemme for forslaget.

- Jeg støtter det, hvis forslaget lægger op til at fremme, at børnene reelt får de bedst tænkelige forældre uanset køn. Men hvis det bare handler om en rettighedskamp for de homoseksuelle, vil jeg ikke støtte det. Børnene er den svage part, og det er børnenes liv, der skal sikres, uanset om man er homoseksuel eller ej, siger hun.

Homoseksuelle må ikke diskrimineres

Også flere af de unge Venstre-medlemmer, der netop er kommet i Folketinget, vil efter alt at dømme stemme for forslaget. Både Sophie Løhde (V) og Karsten Lauritzen (V) overvejer at støtte forslaget.

- Det er vigtigt for mig, at homoseksuelle ikke diskrimineres, og det er ikke statens rolle at blande sig i folks seksuelle præferencer. Men det skal holdes op mod barnets tarv. Hvis hensynet stadig ligger ved barnets tarv, så barnet har samme vilkår som ved heteroseksuelle par, vil jeg stemme for, siger Karsten Lauritzen.

Både Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er imod forslaget, da partierne mener, at børn har krav på såvel en mor som en far. Venstre frygter, at nogle donorlande helt vil stoppe med at samarbejde med Danmark, hvis vi tillader homoseksuelle at adoptere.

- Vi er ikke principielt imod, men der står mange familier på venteliste, og vores bekymring er, at det vil ramme dem, hvis nogle lande lukker helt for adoption til Danmark, siger ligestillingsordfører Ellen Trane Nørby (V).

Sverige var det første land i verden, der gav homoseksuelle lov til at adoptere, og erfaringen i vores naboland er, at det ikke har givet færre adoptionsbørn til Sverige. Og AC Børnehjælp, der er et af de to danske adoptionsbureauer, er heller ikke bekymret for, at det kan blive en konsekvens af loven.

De to grønlandske folketingsmedlemmer støtter også forslaget, mens de to færøske medlemmer siger til Kristeligt Dagblad, at de vil undlade at stemme.

Kilde: Kristeligt Dagblad


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Per Clausen
09.02.12 16:20
Ødelæggelsen af efterlønnen blev begrundet med, at raske mennesker ikke skal kunne gå på... Læs mere
Af Thomas Banke
08.02.12 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor tilhænger af at vi... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Oberst: Råddenskaben i Folketinget

Af PETER ERNSTVED RASMUSSEN

Indland: Panserobersten og forfatteren Lars R. Møller har fået nok af klapjagten på tidligere hærchef Poul Kiærskou. Læs artikel Kommenter artikel

Københavns politikere blåstempler fri hash

Politik: Stort flertal af Københavns politikere kræver, at hash skal legaliseres. Læs artikel

Joachim B. Olsen genopliver sundhedskrig

Af JAKOB BALTHAZAR MUNK

Politik: Liberal Alliance genoptager debatten om betaling af privathospitaler. Læs artikel Kommenter artikel

Forsvarsminister finder militærforfatteren

Politik: Hærchef anklages i notat for have løjet om antallet af irakiske fanger. Nu er notatets forfatter fundet. Læs artikel

Fangesag medfører krav om Irak-undersøgelse

Politik: Hvad vidste forsvarets top om fangeantallet i Irak? Bredt flertal forlanger hurtig undersøgelse af krigen. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Thomas Banke
08.02.12, 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor... Læs mere
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/