Tip     Print     RSS     Del    

Forskere: Ulandshjælp uden effekt

Af  ORLA BORG

Offentliggjort 12.01.08  kl. 22:30 

Netop som udviklingsbistand er ved at blive et centralt emne på Christiansborg, fastslår forskere, at effekten er lig nul.

Politikerne bør tage hele den danske ulandshjælp op til revision, for den har ikke nogen reel effekt på ulandenes økonomiske vækst, udviklingen i demokrati eller bekæmpelsen af korruption.

Det siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Martin Paldam på baggrund af to omfattende studier af flere end 5.500 observationer af data for udvikling og udviklingshjælp, som han har udarbejdet sammen med en australsk forsker.

»Effekten af ulandshjælpen på disse tre områder er lig nul. Hvis politikerne ikke bare vil give socialhjælp til ulandene, men også ønsker at skabe udvikling, bør bistanden lægges om,« siger Paldam.

Senest har han gennemgået udviklingen i 46 afrikanske lande mellem Sahara og Sydafrika, der har fået 14,5 pct. af deres bruttonationalprodukt i ulandsbistand over de seneste 15 år. Også denne gennemgang viser, at den danske udviklingsbistand har forsvindende ringe effekt på udviklingen.

Støtte til produktion

»Jeg mener, at man burde give langt mere støtte til produktion og fremme en kapitalistisk og globaliseret udvikling i ulandene i stedet for at forsætte med at give støtte til langt mere luftige ting som udvikling af civilsamfund og demokratiprocesser,« siger Paldam.

Han støttes af lektor ved Handelshøjskolen i Århus Christian Bjørnskov, der også taler om en »effekt på nul« og ligefrem opfordrer politikerne til at give mindre i ulandshjælp, hvis de ikke kan sikre, at bistanden skaber udvikling.

Andre ulandsforskere støtter opfordringen til politikerne om at se kritisk på, hvilke projekter den danske udviklingsbistand går til, og hvordan den kan lægges om, så den skaber større økonomisk udvikling i ulandene.

Kritikken kommer på et tidspunkt, da den danske udviklingsbistand er på vej til at komme i fokus på Christiansborg.

NA frem for DF

Regeringen har opgivet af fortsætte de seneste fem års aftaler med Dansk Folkeparti om at sænke procentsatsen yderligere; den er sænket fra 1,0 til 0,8 pct. af bruttonationalindkomsten siden 2001. Regeringen ønsker i stedet at imødekomme Ny Alliance, der har øget ulandsbistand som mærkesag.

Samtidig bebuder Socialdemokratiets finanspolitiske ordfører, Morten Bødskov, at debatten om ulandsbistanden skal være en prøvesten for en ny politisk dagsorden inde på midten af dansk politik med langt mindre indflydelse til Dansk Folkeparti.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs siger om kritikken:

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den danske udviklingsbistand gør en forskel. Det er muligt, at det er vanskeligt at se effekten af den på makroplan, men på mikroplan er der ingen tvivl om, at den betyder noget. Men regeringen sammensætter netop nu en Afrikakommission med henblik på at få nogle anbefalinger til, hvordan den fremtidige udviklingsbistand skal tilrettelægges, og så må der udformes eventuelle ændringer i samarbejde med de øvrige partier i Folketinget.«

Afrikakommissionen skal præsentere sine anbefalinger til foråret 2009. Den danske udviklingsbistand var i fjor på knap 14 mia. kr.