Offentliggjort 24.01.08 kl. 10:02
Khader har malet sig op i en krog, hvor han kan ende med bare to muligheder: Ydmygelse eller udslettelse.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen fik forhindret, at han blev stemt ned i Folketinget i forbindelse med asyldebatten. Foghs trussel om valg virkede i forhold til Ny Alliance, som skiftede side.
Men truslen om valg lever stadig. Det viser den seneste melding fra Ny Alliances Naser Khader. Khader siger, at han er parat til et asylvalg, hvis hans parti ikke får indrømmelser i de forhandlinger, som nu skal føres mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance.
Det er ikke denne melding i sig selv, der fortsat gør situationen sprængfarlig. Den kunne afskrives som den rituelle krigsdans, der opføres, før forhandlinger går i gang.
Men Khaders melding er sprængfarlig, fordi den er kombineret med helt urealistiske forestillinger om, hvilke indrømmelser han kan gå efter i forhandlingerne. Da han i går blev presset af oppositionen og medierne, gjorde han det til et kardinalpunkt, at de afviste asylfamilier kan blive selvforsørgende, altså at de får lov til at arbejde.
Dette har hele tiden været Ny Alliances krav. Men det er fuldstændig udelukket, at han kan få en sådan indrømmelse fra regeringen og Dansk Folkeparti. Det ville betyde, at de skulle gå med til noget, som er klart mere vidtgående end løsgængeren Pia Christmas-Møllers beslutningsforslag – det forslag, som regeringen nægtede at acceptere.
Hvis Ny Alliance holder fast i dette krav, bliver den parlamentariske situation igen usikker.
Ny Alliance kunne vælge en passiv rolle, hvor man accepterer, at regeringen gennemfører sin aftale med Dansk Folkeparti rent administrativt. Men skal man tro den seneste melding fra Naser Khader, kan Ny Alliance finde på alligevel at gå sammen med oppositionen om at afvise aftalen i folketingssalen. Det ville udløse et valg.
Hvorfor rejser Khader et sådant krav på et tidspunkt, hvor et valg kunne sende det nye parti ud af Folketinget, næsten før det havde sat sig? Det er svært at finde anden forklaring end mangel på parlamentarisk erfaring og realitetssans.
Den manglende realitetssans har præget Ny Alliances håndtering af hele dette forløb. Man gik i første omgang sammen med oppositionen uden at gøre sig de store tanker om, hvad regeringens reaktion kunne blive.
For Fogh er det en utålelig tanke at blive kostet rundt af alternative flertal. Men man kunne have tænkt sig en situation, hvor han ville være nødt til at finde sig i det, fordi valgtruslen ville være en tom trussel.
Men det var jo ikke tilfældet i denne situation. For Fogh var valgtruslen et brugbart instrument af flere grunde:
Ny Alliance har meget lidt lyst til et valg på et tidspunkt, hvor partiet ligger under spærregrænsen og risikerer at gå under. Samtidig ville det ikke se godt ud, hvis Ny Alliance udløste et valg, lige efter at partiet havde erklæret sig som et parti, der ikke vil vælte en borgerlig regering. Sidst, men ikke mindst: Ifølge meningsmålingerne står VKO til at få flertal ved et valg.
Fogh havde altså noget at have sin trussel i, og derfor brugte han den. Det kom tilsyneladende bag på Ny Alliance, som ikke havde foretaget en nøgtern vurdering af styrkeforholdene.
Khader har derimod meget lidt at have det i, når han siger, at han er parat til valg. Snusfornuft skulle tilsige, at han lagde en strategi, som gik ud på at fjerne valgtruslen. Så kan han altid true med valg, hvis han en dag får styrke til det.
Men ved at hænge sin prestige op på krav, som han umuligt kan få opfyldt, risikerer Khader at blive fanget af begivenhederne og blive trukket mod det valg, som han mindst af alt ønsker. Krige er brudt ud, fordi parterne er gået fejl af, hvor langt de kunne gå. På samme måde med valg.
Khader har malet sig op i en krog, hvor han kan ende med bare to muligheder: ydmygelse eller udslettelse.
Ydmygelse, hvis han må acceptere indrømmelser i en væsentligt mindre størrelsesorden, end hvad han har lagt op til i medierne.
Udslettelse, hvis det ender i et valg, og hvis dette går, som meningsmålingerne tyder på i øjeblikket.
Ny Alliance har hårdt brug for at korrigere sine krav til forhandlingerne, inden bordet fanger. Til gengæld kan partiet så kræve den nødvendige smidighed fra regeringen og Dansk Folkeparti.
Skulle man nå til enighed, vil den borgerlige lejr stå tilbage med et forløb, hvor det kunstneriske indtryk mildt sagt ikke har været imponerende. Man må så trøste sig med, at asylsagen nok er den sværeste af alle, når det gælder samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Ny Alliance.
Det mest sandsynlige er, at parterne finder sammen i en aftale. Men det kan køre op i en spids. Valgtruslen lever stadig.

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
