Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Asmaa Abdol-Hamid er blevet midtpunkt for en ophedet debat mellem Auken og Espersen. Fotocollage


Tip     Print     RSS     Del    

Tørklæde-ballade i Folketingets top

Af  ANDERS LANGBALLE

Offentliggjort 25.02.08  kl. 10:26 

DF's medlem af Folketingets Præsidium, Søren Espersen, beskylder sin socialdemokratiske kollega Svend Auken for at have et naivt syn på det muslimske hovedtørklæde.

»Han lyder som en elev i 8. klasse,« siger Espersen om Auken.

Uenigheden bygger på udsigten til, at Enhedslisten trækker partiets suppleant, Asmaa Abdol-Hamid, i Folketinget. Sker det, har Abdol-Hamid meddelt, at hun vil beholde sit tørklæde på.

Det vil være en hån mod folkestyret, hvis man tillader »et islamistisk sharia-symbol i Folketinget«, mener Søren Espersen, som har truet med at nægte Abdol-Hamid at gå på talerstolen, hvis han sidder i formandsstolen.

»Et tørklæde er langt værre end en klaphat eller nissehue,« siger han med henvisning til tidligere episoder, hvor medlemmer er blevet nægtet adgang til talerstolen.

Afviser forbud


Både Svend Auken og SF's medlem af præsidiet, Holger K. Nielsen, afviser et tørklædeforbud.

»Klaphat og nissehue er ikke noget, som vi i almindelig forstand vil kalde tækkeligt, men der er ingen, der vil sige, at det at gå med tørklæde i Danmark ikke er tækkeligt og ordentligt. Og hæmmer påklædningen så i øvrigt ikke kommunikationen, så skal der være plads til alle. Vi kunne f.eks. heller ikke finde på at flå hatten af dronningen eller forbyde folk at have et kors om halsen,« siger Svend Auken.

Hans sammenligning gør Søren Espersen vred.

»Et kors er ikke et undertrykkelsens symbol. Tørklædet er derimod et symbol på den fanatisme, der har til formål at afskaffe folkestyret. Auken trækker det hele ned på et lavt og fladpandet niveau. Han lyder som elev i 8. klasse, når han kan finde på at sige noget så latterligt. Vi står altså i en situation, hvor vi er nødt til at tage et opgør med islamismen,« siger Søren Espersen.

Auken kalder meldingen gennemført ubehagelig.

»Vi er ikke vant til at præsidiekollegaer taler til hinanden på den måde, og jeg vil stærkt henstille til ham, at han hurtigt lægger det fra sig igen,« siger han.

Gransker regler


Præsidiet har nedsat et embedsmandsudvalg til at granske regler og tidligere sager om folketingsmedlemmers påklædning i salen. Enhedslisten har tradition for at gøre flittigt brug af sine suppleanter, og skulle Asmaa Abdol-Hamid blive indkaldt før april, hvor præsidiet har planlagt, at fastlægge sin holdning, vil Folketingets formand Thor Pedersen (V) straks fremrykke beslutningen. Han ville i går ikke løfte sløret for, hvor han selv står i spørgsmålet. Samme meldinger kommer fra præsidiets sidste medlem, Helge Adam Møller (K).

Asmaa Abdol-Hamid mener, at debatten er et eksempel på, at Dansk Folkeparti er et udemokratisk parti.

»De vil indsnævre demokratiet, så kun nogle bestemte kan deltage. Vi skal bekæmpe alle udemokratiske kræfter, så måske er det på tide, at Dansk Folkeparti fandt sig et andet sted at holde til,« siger hun.


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Per Clausen
09.02.12 16:20
Ødelæggelsen af efterlønnen blev begrundet med, at raske mennesker ikke skal kunne gå på... Læs mere
Af Thomas Banke
08.02.12 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor tilhænger af at vi... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Oberst: Råddenskaben begynder i Folketinget

Af PETER ERNSTVED RASMUSSEN

Indland: Panserobersten og forfatteren Lars R. Møller har fået nok af klapjagten på tidligere hærchef Poul Kiærskou. Læs artikel Kommenter artikel

Københavns politikere blåstempler fri hash

Politik: Stort flertal af Københavns politikere kræver, at hash skal legaliseres. Læs artikel

Elbæk vil styrke den rytmiske musik

Rytmisk musik: Kulturministeren vil støtte den rytmiske musik med 79 millioner kroner over de næsten fire år. Læs artikel

Forsvarsminister finder militærforfatteren

Politik: Hærchef anklages i notat for have løjet om antallet af irakiske fanger. Nu er notatets forfatter fundet. Læs artikel

Fangesag medfører krav om Irak-undersøgelse

Politik: Hvad vidste forsvarets top om fangeantallet i Irak? Bredt flertal forlanger hurtig undersøgelse af krigen. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Thomas Banke
08.02.12, 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor... Læs mere
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/