Ny karriere
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Tip     Print     RSS     Del    

Søvndal: Jeg fortryder

Offentliggjort 01.03.08  kl. 10:02 

SF's formand Villy Søvndal har ændret holdning, og siger nu, at Morgenavisen Jyllands-Posten havde ret i at bringe 12 Muhammed-tegninger i 2005.

- Jeg står nu der, hvor jeg startede. Tegningerne var nødvendige, og jeg kan ærgre mig over, at jeg i kampens hede trak i land, siger Villy Søvdal. Arkivfoto: Thomas C. Priskorn

Det siger SF's formand, Villy Søvndal, som beklager sit sporskift under krisen og fortryder, at han optrådte på den arabiske tv-kanal, al-Jazeera. Først kaldte han tegningerne "befriende", siden betegnede han dem som "stupide og ondskabsfulde".

- Jeg står nu der, hvor jeg startede. Tegningerne var nødvendige, og jeg kan ærgre mig over, at jeg i kampens hede trak i land. Men der skete mange ting undervejs. Jeg blev i tvivl om, hvor det hele ville ende, da Jyllands-Postens Flemming Rose ville indgå et samarbejde med en iransk avis om at trykke satiretegninger over Holocaust, siger SF's formand til netavisen Altinget.

Slog bak

- På det tidspunkt slog jeg bak. Men jeg burde have nøjedes med at tage afstand fra satiretegninger over et folkemord - og samtidig fastholdt, at der skal være plads til satire over religiøse symboler, siger Villy Søvndal.

I dag ville han heller ikke gentage sin optræden på tv-kanalen al-Jazeera i 2006. Til gengæld fastholder han, at det var en "fatal fejl", at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke ville mødes med muslimske ambassadører, da Muhammed-krisen begyndte.

I SF's folketingsgruppe skiller Muhammed-krisen stadig vandene. Miljøordfører Ida Auken er enig i Villy Søvndals skarpe kritik af den islamistiske organisation, Hizb-ut-Tahrir, men uenig i hans nye syn på Muhammed-tegningerne.

- De her tegninger fornærmer jo alle muslimer. Jeg ville have så megen respekt for de mennesker og deres religion, at jeg ikke ville have trykt tegningerne, siger Ida Auken.

Til gengæld mener SF's integrationsordfører, Astrid Krag, at Muhammed-tegningerne var nødvendige, fordi "de skabte en vigtig debat". Skatteordfører Jesper Petersen er enig og kalder det "flot, at Villy på den måde tør øve selvkritik".

Folketingsmedlem Karsten Hønge, som er fagforeningsformand, støtter helhjertet partiformanden.

- Det er længe siden, det har været så sjovt at være SF'er. Nu er SF entydigt placeret på det fundament, venstrefløjen skal stå på, siger han.

Ellemann-Jensen fastholder

Derimod fastholder Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen sin kritik af Muhammed-tegningerne og hævder, at Morgenavisen Jyllands-Posten "var ude i en bevidst provokation for at krænke muslimernes religiøse følelser," da avisen valgte at trykke tegningerne.

I lørdagen udgave af Berlingske Tidende siger den tidligere udenrigsminister om genoptrykningen af tegningerne.

- Vi begrænser ytringsfriheden andre steder, når vi så voldsomt mener, at vi skal demonstrere vores ytringsfrihed, som på ingen måde er truet herhjemme. Ytringsfriheden begrænses de steder, hvor der ellers er brug for at få den udvidet, og man risikerer at styrke de forkerte ved at insistere på at fornærme andre med den ret, vi har.

De 12 tegninger blev genoptrykt i mange af landets aviser, da det kom frem, at der var konkrete planer om at dræbe at Morgenavisen Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard, der er manden bag tegningen, der viser profen Muhammed med en bombe i turbanen.

Ritzau


Tilmeld dig overvågning af Politik

Seneste blogindlæg
Af Yildiz Akdogan
06.02.12 22:02
I dag kunne Breivik igen sole sig i masser af opmærksomhed og uden den mindste anger for... Læs mere
Af Ole Birk Olesen
06.02.12 14:01
?Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger, der for få år... Læs mere
Af Per Clausen
06.02.12 12:06
Finanspagten er ikke et spørgsmål om at føre en ansvarlig økonomisk politik eller ej.... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Udsigt til stigning på parkering

Af MARCHEN NEEL GJERTSEN og MARTIN KAAE

Trafik & vejr: Kommunerne skal have lov til at hæve priserne på parkering foreslår Socialdemokraterne. Læs artikel Kommenter artikel

Ekspert: Meningsløst at fjerne betalt pause

Politik: Der vil lyde et ramaskrig, hvis man fjerner de offentlig ansattes betalte frokost, mener arbejdsmarkedsforsker Læs artikel

EL vil hjælpe udenlandske hjemløse

Politik: Udenlandske hjemløse skal rådgives om danske arbejdsmarked, og nogen skal hjælpes hjem, mener Enhedslisten. Læs artikel

Enhedslisten: Regeringen sælger ud

Af JAKOB BALTHAZAR MUNK

Politik: Regeringen er gået for langt i energiforhandlingerne i forsøget på at behage Venstre. Læs artikel

FOA vil beholde fridage og frokostpause

Politik: Det fyger med forslag om at øge arbejdsudbuddet. FOA foretrækker gulerødder fremfor tvang. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere
af Per Clausen
06.02.12, 12:06
Finanspagten er ikke et spørgsmål om at føre en ansvarlig økonomisk politik... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/