Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri







Villy Søvndal holder tale i Pumpehuset efter valgsejren ved sidste folketingsvalg. Arkivfoto: Lars Møller/Polfoto


Tip     Print     RSS     Del    

Vælgerne: Søvndal er lederen

Af ANNE METTE SVANE

Offentliggjort 14.03.08  kl. 22:22 

Danskerne ser SF's formand, Villy Søvndal, som leder af oppositionen, men succesen får ikke SF til at pege på Søvndal som statsminister.

Under valgkampen for fire måneder siden stod socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, som oppositionens ubestridte leder og statsministerkandidat, men nu har SF's formand, Villy Søvndal, overhalet Thorning.

39,7 pct. af vælgerne udpeger Søvndal som lederen af oppositionen, mens 35,7 pct. peger på Thorning, viser en måling foretaget af Rambøll Management for Morgenavisen Jyllands-Posten.

Men Søvndals popularitet hos vælgerne ændrer ikke på, at SF peger på Thorning som statsministerkandidat ved det kommende valg, fastslår gruppeformand, Ole Sohn (SF).

Vælgerne belønner SF

»Målingen viser et nyt parløb mellem Villy og Helle, men SF, socialdemokraterne og de radikale kan kun i fællesskab slå Fogh ved det kommende valg. Derfor er det vigtigste ikke, hvem vælgerne opfatter som oppositionens leder, men at vi i fællesskab kan udgøre et godt team,« siger Ole Sohn.

Han afviser, at Thornings position som statsministerkandidat er svækket på trods af, at socialdemokraterne er styrtdykket i meningsmålingerne, mens SF er stormet frem de seneste uger.

Vælgerne har belønnet Villy Søvndal for at sætte dagsorden i værdidebatten med kontante budskaber på integration og ekstremisme, mens Thorning har kæmpet for at blive mere synlig.

Opbakning til Thorning
»Helle er en god leder, og hun vil blive en god statsminister. Det rokker meningsmålinger, der kan gå op og ned, ikke på,« siger Ole Sohn.

Socialdemokraterne ser det ikke som et problem, at Søvndal i vælgernes øjne tegner oppositionen.

»I øjeblikket har Søvndal kolossal medvind, men det afgørende er, hvem vælgerne ser som statsministerkandidat, når vi kommer til valget. Alle partier i oppositionen er enige om, at Helle Thorning er statsministerkandidaten. Sådan er det,« siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S).

5,5 pct. peger på Vestager
Socialdemokraterne har forsøgt at holde sig uden for det åbne skænderi mellem SF og de radikale, efter at den radikale leder Margrethe Vestager har angrebet Søvndal for at grave grøfter i integrationsdebatten og melde SF ud af oppositionen. Kun 5,5 pct. af vælgerne peger på Vestager som oppositionens leder i målingen.

»Det går godt for SF, og det smitter selvfølgelig af på Søvndal. Hvis socialdemokraterne stod til fremgang, var Thorning nok også mere populær, men det er ikke interessant, hvem der vinder popularitetskonkurrencen. Spørgsmålet er, hvem der kan udgøre et alternativ til en midterregering, der kan samarbejde bredt. Den rolle er SF ikke i stand til at indtage,« fastslår den radikale næstformand, Morten Østergaard.

Ikke fastholde fremgang


Søvndal rider på en bølge af succes, og SF har overhalet Socialdemokratiet som det næststørste parti i enkelte målinger, men professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School tror ikke på, at Søvndal kan fastholde fremgangen og true Thorning som oppositionens leder på længere sigt.

»Søvndal har kørt så offensiv en linje på integration og Muhammed-debatten, at jeg har svært ved at se, hvordan han kan fastholde momentum over længere tid. Derfor er målingerne i øjeblikket i høj grad udtryk for stemningsmålinger. Det svækker ikke Thorning umiddelbart, og det er ikke realistisk at se Søvndal som en seriøs statsministerkandidat,« siger han.


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce





Seneste blogindlæg
Af Jacob Bjerreggard
19.05.12 13:31
Grækenland er på vej mod en økonomisk konkurs og et demokratisk kollaps. I det land hvor... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
19.05.12 11:41
Jeg har spurgt før. Og Villy Søvndal senest forslag i mellemøst-politikken aktualiserer det... Læs mere
Af Søren Espersen
18.05.12 18:17
Jeg er ofte inviteret ud på gymnasier, hvor både lærere og elever jo får sådan et ganske... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Obama bad Thorning købe droner

Politik: Det var tilsyneladende USA's præsident, der fik Danmark til at vende på en tallerken i sag om dronefly. Læs artikel

Forældre om skrappere krav: Det er banalt

Indland: Forældre skal læse mere for småbørn. Men forældrene vil hellere have flere samtaler med pædagogerne. Læs artikel

Minister stiller krav til forældre

Politik: Småbørnsforældre skal i langt højere grad sørge for, at børnene tidligere lærer noget, mener minister. Læs artikel

Hækkerup: Missilskjold er ikke ny kold krig

Politik: Natos nye missilskjold skal med tiden også kunne beskytte Danmark, siger forsvarsministeren. Læs artikel

Wammen: Serbisk leders fortid bekymrer

Politik: Europaministeren accepterer serbernes valg og håber, at landet fortsætter reformkursen. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


af Rune Kristensen
16.05.12, 15:12
Mange har glemt, hvor pengene tjenes. Som borgerlig politiker får man ofte... Læs mere
af Søren Espersen
18.05.12, 18:17
Jeg er ofte inviteret ud på gymnasier, hvor både lærere og elever jo får... Læs mere


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/