Ny karriere
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Mette Frederiksen vil puste liv i en ny idedebat. Foto: Polfoto


Tip     Print     RSS     Del    

Frederiksen: Pligt vigtigere end ret

Af  ANNE METTE SVANE|KRISTIAN KLARSKOV

Offentliggjort 29.03.08  kl. 22:33 

Med ni teser forsøger det socialdemokratiske ledelsesmedlem Mette Frederiksen at puste liv i den politiske idédebat. Borgernes pligter skal komme før rettigheder, og folkepensionen skal til debat.

Differentieret folkepension, så den passer til den enkeltes økonomiske formåen. Total omlægning af landbruget til økologisk produktion. En skatteomlægning. Og en opsang til borgerne om, at pligterne over for samfundet er vigtigere end rettighederne.

Det er melodien i et nyt udspil fra det socialdemokratiske håb Mette Frederiksen, der for første gang tager teten i den socialdemokratiske idédebat med lanceringen af ni socialdemokratiske teser.

Det kriseramte parti gik for få måneder siden til valg på et stort antal bekostelige velfærdsrettigheder. Men nu mener Mette Frederiksen, at der er behov for at vægte den enkeltes pligter over for fællesskabet højere end rettighederne. Pligt til alt fra selv at arbejde for forbedringer i den lokale daginstitution til at lade være med at smide affald på gaden og undgå sort arbejde og skattesnyd.

»Rettigheder er vigtige, fordi de udgør grundstammen i et velfærdssamfund. Men pligter er faktisk vigtigere. Jeg vil gerne have et stærkt fællesskab, men vi begynder at se tegn på det modsatte. Et stærkt fællesskab opstår kun, hvis mange yder deres optimale for at få det til at fungere. Og rigtig mange, der bor i Danmark skal vide, at de kommer til at yde mere, end de kommer til at nyde,« siger Mette Frederiksen.

Anders Fogh udfordres
Hun oplyser, at tesepapiret er sanktioneret af den øvrige socialdemokratiske ledelse, der ikke mindst gør sig forhåbninger om at udfordre regeringen på det frihedsbegreb, som har været et centralt politisk slagnummer for Venstre siden valgsejren i 2001.

Mette Frederiksen mener nemlig, at statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) regeringer på fundamentale punkter har forsømt at udvikle den enkeltes personlige frihed. I seks år med historisk gunstige økonomiske muligheder er det ikke lykkedes at få gjort nævneværdigt ved den sociale mobilitet, der ifølge Frederiksen er frihedsdebattens alfa og omega.

»Fogh har tabt frihedskampen, for han leverer den jo ikke. Førtidspensionisten på den københavnske vestegn har ikke fået mere frihed. Han har fået en pseudofrihed til at vælge mellem et halvdårligt offentligt eller et halvdårligt privat tilbud,« siger Mette Frederiksen.

Folkepension efter behov
I den konkrete afdeling ønsker Mette Frederiksen en total økologisk omlægning af dansk landbrug, ligesom hun åbner for en sprængfarlig diskussion om differentiering af folkepensionsydelsen.

»Vi har en situation i dag, hvor en tredjedel af vores pensionister ikke har kunnet spare op til alderdommen i løbet af deres arbejdsliv. Derfor mener jeg, at vi skal i gang med en pensionsreform, der har som mål at sikre bedre økonomiske betingelser for de dårligst stillede,« siger Mette Frederiksen.

Venstre afviser
Politisk ordfører Inger Støjberg (V) giver ikke meget for teserne. Den nye vægtning af pligter og rettigheder ser hun som et eksempel på, at Socialdemokratiet siger ét i en valgkamp og noget andet bagefter. Frederiksens angreb på Venstre for at forsømme danskernes personlige frihed har hun intet til overs for.

»Jeg kunne ikke være mere uenig. Vi har indført frit valg på alt fra daginstitutioner over sygehuse til hjemmehjælp og plejehjem. Socialdemokratiet har været imod hele vejen igennem. Sidst de snakkede frihed, bestod det i en række velfærdsrettigheder, som var en gigantisk spændetrøje for kommunerne,« siger Inger Støjberg.


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Per Clausen
09.02.12 16:20
Ødelæggelsen af efterlønnen blev begrundet med, at raske mennesker ikke skal kunne gå på... Læs mere
Af Thomas Banke
08.02.12 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor tilhænger af at vi... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Oberst: Råddenskaben begynder i Folketinget

Af PETER ERNSTVED RASMUSSEN

Indland: Panserobersten og forfatteren Lars R. Møller har fået nok af klapjagten på tidligere hærchef Poul Kiærskou. Læs artikel Kommenter artikel

Elbæk vil styrke den rytmiske musik

Rytmisk musik: Kulturministeren vil støtte den rytmiske musik med 79 millioner kroner over de næsten fire år. Læs artikel

Københavns politikere blåstempler fri hash

Politik: Stort flertal af Københavns politikere kræver, at hash skal legaliseres. Læs artikel

Forsvarsminister har fundet militærforfatteren

Politik: Hærchef anklages i notat for have løjet om antallet af irakiske fanger. Nu er notatets forfatter fundet. Læs artikel

Fangesag medfører krav om Irak-undersøgelse

Politik: Hvad vidste forsvarets top om fangeantallet i Irak? Bredt flertal forlanger hurtig undersøgelse af krigen. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Thomas Banke
08.02.12, 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor... Læs mere
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/