Tip     Print     RSS     Del    

Pittelkow: Underlødig islamdebat

Af RALF PITTELKOW, politisk kommentator

Offentliggjort 30.03.08  kl. 12:43 

"Fitna" er uantageligt ensidig. Men mange af Wilders' kritikere giver ham absolut intet efter i underlødig islamdebat, mener JP's politiske kommentator.

Da Geert Wilders' islamkritiske film ”Fitna” omsider blev offentliggjort forleden, var den hollandske regeringsleder Jan Peter Balkenende prompte ude med en undsigelse.

Filmen gav et helt misvisende indtryk af, at muslimer generelt støtter vold og terror, erklærede han.

Forud for filmens offentliggørelse havde samme regeringsleder angrebet Wilders for, at han med sin film risikerede at udløse vold og andre ubehageligheder mod hollandske statsborgere og virksomheder i muslimske lande. Der var endog tale om evakueringsplaner!

Balkenendes reaktionsmønster er typisk for megen af den kritik, som ”Fitna” har udløst - også i Danmark:

Kritikerne påpeger med fuld ret, at filmen er groft generaliserende i sine anklager. Krigeriske Korancitater og islamistiske prædikanters hadefulde og voldsdyrkende budskaber bliver uden videre koblet sammen med de voksende muslimske befolkningsgrupper i Europa. Dertil kommer det helt uholdbare i, at Wilders i frihedens navn vil have Koranen forbudt.

Men mange af kritikerne prøver helt at undgå en diskussion af forholdet mellem islam, Koranen, radikalisme og vold. Samtidig med at de ligesom Balkenende ryster i bukserne for voldelige reaktioner, når nogen åbent kritiserer islam.

Frygt, politisk korrekthed og manglende viden løber endnu engang sammen og blokerer for en nødvendig afklaring.

”Fitna” er uantageligt ensidig. Men mange af Wilders kritikere giver ham absolut intet efter i underlødig islamdebat.

Herhjemme går prisen for det mest underlødige indlæg til socialdemokraten Mogens Jensen, der har sammenlignet ”Fitna” med den nazistiske film ”Der ewige Jude”.

Sidstnævnte film betjente sig af alle manipulationens virkemidler for at fremstille jøderne som ikke-mennesker (rotter), der er født til ondskab. ”Fitna” gengiver derimod faktiske forhold i form af Koran-citater, islamisters voldsfantasier og terrorhandlinger.

Filmen har ganske vist passager, der leder tankerne hen på nazismen. Men det er muslimer og ikke Wilders, der skaber forbindelsen. En demonstrerende muslimsk kvinde går med en plakat, der hylder Hitler. En treårig muslimsk pige aflirer en lektie om, at jøderne er ”aber og svin”. En prædikant fortæller under forsamlingens jubel om, hvordan jøderne skal dræbes.

Disse passager afspejler det voldsomme jødehad, som trives i den muslimske verden og hjernevaskes videre til børnene. ”Mein Kampf” er meget populær. Det samme er det modbydelige antijødiske propagandamakværk ”Zions Vises Protokoller”.

Den slags kendsgerninger synes ikke at interessere Mogens Jensen. Som andre før ham bruger han koblingen til nazismen til en uartikuleret mistænkeliggørelse af islamkritik.

Der er også kritik af filmens Koran-citater, som opfordrer til fjendskab, vold og undertvingelse i forhold til de vantro. Sådan er Koranen ikke, sagde en muslim forleden på TV2.

Men sådan er Koranen - også. Islamforskeren Tina Magaard har påvist, at Koranen rummer klart flere voldelige vendinger end de andre verdensreligioners hellige skrifter. Religion, politik og krig var da også en uadskillelig enhed for profeten Muhammed.

Dette må naturligvis ikke overskygge, at mange muslimer lægger vægt på de fredelige og forsonlige passager i Koranen. Men det giver ingen mening at fornægte de voldelige sider.

I debatten om filmen hører man endnu engang det argument, at volden ikke er noget specielt. Der er jo også en del historisk begrundet vold i Det Gamle Testamente, lyder det for eksempel fra den radikale Simon Emil Ammitzbøll.

Men der er en afgørende forskel: Koranen har hos mange muslimer status som en absolut sandhed, der ikke kan diskuteres. Små grupper tager denne sandhed så bogstaveligt, at de lader sig inspirere til terror, vold eller dødstrusler mod, hvad de opfatter som islams fjender.

Der er brug for en kritisk tilgang til Koranen svarende til vores bibel-kritik. For muslimer kræver det stort mod at bevæge sig ind på dette terræn. Men det kan ikke nytte noget, at vi andre bøjer nakken for den dybt autoritære holdning, at enhver kritik af Koranen er en krænkelse af islam. Desværre er det, hvad mange af Wilders kritikere gør.

Hovedpunktet i kritikken af Wilders er og bliver dog, at han kobler muslimer som helhed sammen med de voldelige tendenser. Som sagt er denne kritik helt på sin plads. Men mange af kritikerne havner et uholdbart sted, når de så skal give deres eget bud på, hvordan tingene hænger sammen.

Typisk taler man om, at problemet med radikalismen alene drejer sig om et forsvindende lille mindretal af muslimer, der dyrker vold og terror. Det gælder således Venstres politiske ordfører Inger Støjberg i den aktuelle debat. Men dette er en kraftig undervurdering af den udfordring, vi står overfor.

Tilhængerne af vold og terror har deres åndelige baggrund i væsentligt bredere islamistiske bevægelser, med Det Muslimske Broderskab i spidsen. Disse bredere bevægelser laver ikke terror, men de arbejder med andre midler for det samme mål: udbredelse af shariaen, den islamiske lov, med en islamisk stat som endestationen.

Den mest markante repræsentant for denne bredere islamisme hedder sheik Yusuf al-Qaradawi. Han er en af de mest indflydelsesrige muslimske lærde overhovedet, også i Europa, med et kæmpepublikum til sit ugentlige tv-program på al-Jazeera.

Qaradawi er tilhænger af dødsstraf til frafaldne muslimer og homoseksuelle, af flerkoneri og kvinders underkastelse. Han opfordrer muslimer i Europa til at danne deres egne parallelsamfund og drømmer om det islamiske kalifat.

Islamisterne er mere end et forsvindende lille mindretal. Samtidig påvirker deres budskaber bredere grupper af muslimer, især unge. I Storbritannien ønsker 37 pct. af unge muslimer shariaen indført. 36 pct. af dem støtter dødsstraf for frafaldne muslimer.

Med en kraftigt voksende muslimsk andel af de europæiske befolkninger, bliver det stadig vigtigere at imødegå disse tendenser. Ikke med grove generaliseringer, men med erkendelse af virkeligheden. Debatten om Wilders viser, at det halter alvorligt.

Det er deprimerende og noget skræmmende, at de samme forfejlede argumenter kan blive gentaget år efter år.

”Fitna” er uantageligt ensidig. Men mange af Wilders kritikere giver ham absolut intet efter i underlødig islamdebat.

Det er deprimerende og noget skræmmende, at de samme forfejlede argumenter kan blive gentaget år efter år.