Mette Frederiksen slår akkurat sin partileder, når vælgerne skal vurdere gennemslagskraft. Socialdemokratiske vælgere foretrækker dog Helle Thorning-Schmidt. Arkivfoto: Polfoto
Offentliggjort 11.04.08 kl. 22:48
Socialdemokratiets socialordfører Mette Frederiksen har størst gennemslagskraft og henviser dermed partiformand Helle Thorning-Schmidt til andenpladsen, viser meningsmåling.
32,4 pct. af danskerne peger på Mette Frederiksen, mens 31 pct. mener, at Thorning er bedst til at tegne Socialdemokratiets politik, viser en måling foretaget i denne uge af Rambøll Mangement for Morgenavisen Jyllands-Posten. Til gengæld får ledende socialdemokrater som Mogens Lykketoft, Henrik Sass Larsen og Carsten Hansen dumpekarakter i gennemslagskraft.
Blandt de socialdemokratiske vælgere har Thorning dog et klart forspring på 44,4 pct. mod 36,4 pct. til Mette Frederiksen, der fik stor opmærksomhed på sit udspil med ni teser for halvanden måned siden.
Mette Frederiksen afviser, at det er et problem for formanden, at hun har større gennemslagskraft.
»Nej, det mener jeg ikke, at det er. Det er på mange måder lettere at være et almindeligt folketingsmedlem end at være partiformand. Der er ingen tvivl om, at vi har flere frihedsgrader og mere plads, end når man kandiderer til statsministerposten. Det stiller større krav og giver også flere begrænsninger,« siger Frederiksen. Thorning har i dag tre års jubilæum som partiformand, og det har hun markeret ved at udstikke en mere venstreorienteret kurs for partiet, hvor hun stiller danskerne over for ni samfundsvalg om bl.a. klima, velfærd og integration. Fagbevægelsen, SF og de radikale giver udspillet en pæn karakter, mens enkelte S-borgmestre efterlyser et mere konkret udspil.
Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
