Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Tip     Print     RSS     Del    

Hver 10. nye SF-medlem har meldt sig ud af S

Offentliggjort 12.04.08  kl. 08:21 

Næsten hvert tiende nye SF-medlem har taget turen fra Socialdemokratiet til Villys Søvndals nye fremadstormende tropper.

Det viser en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt partiets 6.000 nye medlemmer.

Dermed bekræftes de værste anelser for de kriseramte Socialdemokraterne. Partiet mister ikke bare stemmer til det hastigt voksende SF, som flere målinger har antydet. De mister også medlemmer.

Karina Kosiara-Pedersen har i snart 10 år forsket i politiske partier og deres medlemmer. Ifølge hende er der ikke megen forskning, som viser noget om partiskift på medlemsniveau. Men hun har alligevel et bud på årsagen til, at en del bytter det socialdemokratiske partibevis ud med et medlemskab af SF.

»Den oplagte forklaring til skiftet er, at nogle socialdemokrater stiller spørgsmålstegn ved den socialdemokratiske politik og Helle Thornings evne til at brænde igennem. Så det er en kombination af politikken og lederens fremtoning«, siger Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Den forklaring bliver bakket op af besvarelserne i spørgeundersøgelsen, hvor 40 procent af de frafaldne socialdemokrater peger på Villy Søvndal som en væsentlig årsag til, at de har meldt sig ind i SF.

»Det er helt sikkert, at de sammenligner Villy og Helle. Og Villy giver simpelthen nogle andre ting, end Helle og for den sags skyld også Margrethe Vestager gør«, forklarer Karina Kosiara-Pedersen.

S: Det går op og ned i politik

Hos Socialdemokratiet bedyrer gruppeformand Carsten Hansen, at man naturligvis tager det alvorligt, at partiet mister medlemmer. Men han ligger ikke søvnløs om natten over, at nogle hundrede ud af i alt over 50.000 partimedlemmer fravælger Socialdemokratiet og Helle Thorning-Schmidt til fordel for SF og Villy Søvndal.

»Det går jo op og ned i dansk politik. Vi så på et tidspunkt, at Marianne Jelved pludselig blev kult, det ville jeg ellers have forsvoret. Og tilbage ved formandsvalget mellem Poul Nyrup og Svend Auken blev Nyrup kåret til Danmarks mest sexede mand. Det tror jeg, de færreste er enige i i dag. Tingene skifter. Det kan være, du vender tilbage om et år, og så er det SF'erne, der skifter til os«, siger Carsten Hansen.

Hos SF tager man med åbne arme imod de frafaldne socialdemokrater:

»Min erfaring med medlemmer af Socialdemokratiet er, at det er et meget sejt træk at flytte dem. Mange af dem har taget et langt tilløb til deres partiskifte. De har måske været trætte af det hele allerede under Nyrup og Lykketoft og blev det endnu mere med Helle. SF's succes har så givet dem det sidste skub«, siger SF's næstformand Jakob Nørhøj.

I alt 6.085 personer meldte sig ind i SF i 2007 og er stadig medlemmer. Heraf har de 5.405, som har opgivet deres mailadresse til partiet ved indmeldelsen, modtaget et spørgeskema via mail. 2.114 personer har svaret, hvilket giver en svarprocent på 39,1.

Kilde: Politiken


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Thomas Banke
08.02.12 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor tilhænger af at vi... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Af Christel Schaldemose
07.02.12 10:27
I forrige uge blev 25 ud af 27 EU-medlemslande enige om en finanspagt - en pagt, hvor de skriver... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Joachim B. Olsen genopliver sundhedskrig

Af JAKOB BALTHAZAR MUNK

Politik: Liberal Alliance genoptager debatten om betaling af privathospitaler. Læs artikel Kommenter artikel

Venstre fik besøg af historisk "fjende"

Af JAKOB BALTHAZAR MUNK

Politik: LO-formand Harald Børsting deltog torsdag i Venstres gruppemøde. Læs artikel

Børneaftale gør op med VKO's udlændingepolitik

Politik: Ammitzbøll: Det er en ny udlændingepolitik, når regeringen, LA og EL lemper adgang for børn. Læs artikel

DF: Aftale betyder nye genopdragelsesrejser

Politik: Regeringens udlændingeaftale gør det lettere for forældre at sende børn på genopdragelsesrejse. Læs artikel

Små børn får lettere adgang til Danmark

Politik: Regeringens udlændingeaftale med LA og EL betyder, at børn lettere kan komme til landet Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Thomas Banke
08.02.12, 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor... Læs mere
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/