Tip     Print     RSS     Del    

Udlandsdanskere: Vi er halve borgere

Af  MARIE BERING

Offentliggjort 29.04.08  kl. 09:04 

Over 9.000 underskrifter for dobbelt statsborgerskab bliver i dag overrakt til politikerne på Christiansborg. Det handler om følelser, forklarer udlandsdansker.

Tina Thuesen er en af de danskere, der kæmper for, at Danmark skal indføre dobbelt statsborgerskab. Hun er uddannet maskiningeniør og bor med sin mand og tre børn i Schweiz.

I dag mødte hun og flere repræsentanter for kampagnen for dobbelt statsborgerskab op i Integrationsministeriet for at aflevere over 9.000 underskrifter.

"Det har først og fremmest noget at gøre med følelser. Man vil ikke brænde broerne, og man tilhører stadig det land, man kommer fra. Vi synes, at det er urimeligt at opgive vores pas, vores statsborgerskab og de rødder, som vi har med os fra fødslen," siger hun.

Begge hjertekamre

Repræsentanter for kampagnen for dobbelt statsborgerskab har slået sig sammen med folketingspolitiker Jørgen Poulsen fra Ny Alliance.

Partiet har tidligere på måneden fremsat et forslag til Folketinget om at tillade dobbelt statsborgerskab. Både når udlændinge søger om dansk indfødsret, og når danskere søger om statsborgerskab i et andet land.

”Man kan sagtens være dansker og amerikaner samtidig. Man kan være tyrkisk i det ene hjertekammer og dansker i det andet. Det er der ikke noget galt i, men det er galt, at vi opretholder et system, hvor man nærmest skal fornægte sin kulturelle baggrund for at blive dansker, eller fornægte sin danskhed for at opnå et udenlandsk statsborgerskab,” sagde Jørgen Poulsen, da forslaget blev fremsat.

Forslaget førstebehandles i Folketinget i dag.

Spørgsmål om bopæl

Både Jørgen Poulsen og aktivisterne bag kampagnen for dobbelt statsborgerskab fremhæver, at hvor økonomiske og sociale privilegier og rettigheder tidligere var direkte forbundet til statsborgerskabet, hænger de i dag sammen med, hvor man bor, hvad hvad man har optjent.

Udbetaling af pension er f.eks. afhængig af det antal år, som man i løbet af sit arbejdsliv har boet i Danmark, og retten til sociale ydelser fra den danske stat forudsætter, at man har bopæl i Danmark.

Nægter at opgive

For Tina Thuesen, der har boet i Schweiz i 18 år, betyder hendes danske statsborgerskab - og det deraf manglende schweiziske statsborgerskab - at hun ikke kan stemme, og at hun f.eks. ikke kan stille op til skolebetyrelsen i byen, hvor hun bor. Disse rettigheder er betydningsfulde for hende, men det afgørende er den følelsesmæssige forbindelse til Danmark.

Hun har ikke planer om at flytte tilbage til Danmark, men hun kunne ikke drømme om at opgive sit danske statsborgerskab.

"Det er meget trist, at jeg ikke kan få lov til at beholde mit danske statsborgerskab, hvis jeg vil have et schweizisk. Jeg er dansker af hele mit hjerte, og jeg mener ikke, at det er umuligt, at man kan have en dyb og ægte kærlighed til to forskellige lande. Derfor mener jeg, at man som dansker i udlandet ikke skal tvinges til at opgive sit danske statsborgerskab - eller sit originale statsborgerskab som udlænding i Danmark," siger hun.

Danmark er ét ud af i alt seks lande i EU, der ikke tillader dobbelt statsborgerskab. Det dobbelte statsborgerskab er en mulighed i bl.a. Island, Sverige og Finland og Tyskland.

Underskrifterne for dobbelt statsborgerskab er også blevet præsenteret til formanden for indfødsretsudvalget, Tom Behnke (K).