Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri







Villy Søvndal er ikke kommet videre med planerne om en storstilet demonstration mod Hizb ut-Tahrir. Arkivfoto: Thomas C. Priskorn


Tip     Print     RSS     Del    

Søvndals demo mod "mørkemænd" smuldrer

Af  MORTEN VESTERGAARD

Offentliggjort 29.04.08  kl. 10:01 

SF-formand Villy Søvndals løfte om en storstilet demonstration mod den muslimske organisation Hizb ut-Tahrir ser ud til at smuldre.

Det skriver Berlingske Tidende.

Villy Søvndal bebudede i marts, at han ville arrangere »den største demonstration i nyere tid« mod det han kaldte »de religiøse mørkemænd«. Planer som få dage efter bragte Søvndals på forsiden af den egyptiske avis Al-Gomhuria, hvor Søvndals ord blev fordrejet til en kamp mod »islams, brune religiøse ledere«.

Kim Larsen og Outlandish skulle spille op, men i dag er Søvndal slet ikke kommet videre med arrangementet.

"Jeg har haft helt vildt meget..."

»Men jeg har godt nok ikke nået så meget, som jeg troede. Jeg har haft helt vildt meget at se til med konflikt og alt muligt. Hvis det skal give mening, skal det forberedes vel - men det vil vi lige lægge sidste hånd på i den kommende tid, tror jeg,« siger partiformanden til Berlingske Tidende.

Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard undrer sig over, at Søvndal ikke er kommet i gang med at arrangere demonstrationen.

»Søvndal har været for storskrydende og trækker nu i land. Det er pinligt. Det er jo ikke ham selv, der skal stå for den praktiske planlægning af demonstrationen. Og med alle de rådgivere og spindoktorer han har, burde det være en smal sag at uddelegere arbejdet.«

Radikal undren

Også de Radikale undrer sig over.

»Det er udmærket at have store ambitioner, men det er jo ikke sikkert, at man altid skal lancere sine idéer, før man har tjekket, om de kan holde vand. Man risikerer jo at skabe nogle forventninger, som man ikke kan leve op til,« siger næstformand i den radikale folketingsgruppe Morten Østergaard.

I SF’s folketingsgruppe er det, ifølge Berlingske Tidende, svært at finde nogen, der vil udtale sig om sagen. Hverken boligordfører Nanna Westerby, skatteordfører Jesper Petersen, tidligere formand Holger K. Nielsen eller kulturordfører Pernille Frahm ønsker at komme formanden til undsætning. Integrationsordfører Astrid Krag mener, at den politiske pointe i Søvndals melding stadig holder - og derfor er der ikke grund til kritik. Hun siger dog:

»Jeg håber, at Villy tænker over, at det selvfølgelig betyder noget, det han siger.«

Søvndal igen med munden fuld

Det er ikke første gang, at Søvndal anklages for at tage munden for fuld. Under valgkampen blev det afsløret, at han kun havde besøgt fem plejehjem og ikke 20, som han selv sagde i en partilederrunde. Og i sidste uge skrev dagbladet Information, at Villy Søvndal for 15 måneder siden erklærede sin tilslutning til miljøafgifter på flyrejser - men fortsat flyver uden at betale CO2-afgift.

Ligesom med demonstrations-planerne forklarede Villy Søvndal sig med travlhed, da han blev spurgt om, hvorfor der intet er sket med miljøafgifterne.


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce





Seneste blogindlæg
Af Jacob Bjerreggard
19.05.12 13:31
Grækenland er på vej mod en økonomisk konkurs og et demokratisk kollaps. I det land hvor... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
19.05.12 11:41
Jeg har spurgt før. Og Villy Søvndal senest forslag i mellemøst-politikken aktualiserer det... Læs mere
Af Søren Espersen
18.05.12 18:17
Jeg er ofte inviteret ud på gymnasier, hvor både lærere og elever jo får sådan et ganske... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Obama bad Thorning købe droner

Politik: Det var tilsyneladende USA's præsident, der fik Danmark til at vende på en tallerken i sag om dronefly. Læs artikel

Forældre om skrappere krav: Det er banalt

Indland: Forældre skal læse mere for småbørn. Men forældrene vil hellere have flere samtaler med pædagogerne. Læs artikel

Minister stiller krav til forældre

Politik: Småbørnsforældre skal i langt højere grad sørge for, at børnene tidligere lærer noget, mener minister. Læs artikel

Hækkerup: Missilskjold er ikke ny kold krig

Politik: Natos nye missilskjold skal med tiden også kunne beskytte Danmark, siger forsvarsministeren. Læs artikel

Wammen: Serbisk leders fortid bekymrer

Politik: Europaministeren accepterer serbernes valg og håber, at landet fortsætter reformkursen. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


af Rune Kristensen
16.05.12, 15:12
Mange har glemt, hvor pengene tjenes. Som borgerlig politiker får man ofte... Læs mere
af Søren Espersen
18.05.12, 18:17
Jeg er ofte inviteret ud på gymnasier, hvor både lærere og elever jo får... Læs mere


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/