Lars Løkke Rasmussen. Arkivfoto: Jens Panduro
Offentliggjort 01.05.08 kl. 07:30
Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik i september 2005 betalt en fri-weekend i San Francisco af skatteyderne. Det samme fik tre medfølgende embedsmænd.
Det fremgår af rejsebilagene, rejseprogram og supplerende oplysninger fra Sundhedsministeriet, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.
Rejsen, der foruden San Francisco også gik til Washington, foregik i dagene den 16. til den 24. september 2005. Men der var først officielt program fra mandag den 19. september. Udgiften til hotelovernatning på Hotel Hilton i to ekstra dage for Løkke-delegationen står skatteyderne i mindst ekstra 12.000 kroner, skriver Ekstra Bladet.
Læg dertil fortæring lørdag og søndag for andre mindst 3.000 kroner. Plus det løse til Løkke, blandt andet i form af lidt fra minibaren både lørdag og søndag.
Lars Løkkes særlige rådgiver, Søs Marie Seerup, bekræfter forløbet, men forklarer, at ministeren undlod at rejse på businessclass, som han ellers har ret til på oversøiske destinationer. Derved sparede ministeriet et stort beløb, siger Seerup og henviser til, at en enkelt businessclass retur med SAS til San Francisco koster 37.000 kroner.
"Så ved at spare på flybilletten mente man nok at kunne forsvare noget ekstra overnatning i San Francisco," siger Seerup til Ekstra Bladet.
Kilde: Ekstra Bladet

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
