Søren Espersen. Foto: Lars Nybøll
Offentliggjort 07.05.08 kl. 14:48
Dansk Folkeparti er rasende over statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) udtalelse om, at mulige olieindtægter i Grønland bliver delt mellem Danmark og Grønland.
Det passer ikke, lyder det fra partiets grønlandsordfører, Søren Espersen. Han er forarget over, hvad han kalder bevidst forvrængning:
"Det er et forsøg på at fuppe befolkningen. Han udtaler sig imod bedre vidende," siger Søren Espersen.
Grønland får alene de første 75 millioner kroner fra undergrunden. De efterfølgende indtægter skal deles mellem Grønland og Danmark, men kun indtil Danmark har fået dækket sit bloktilskud, påpeger Espersen. Derefter får Grønland indtægterne. Det fremgår klart af forslaget til en ny selvstyreordning, fremhæver han.
Trods den hårde bedømmelse får Foghs udtalelse dog ikke regeringens støtteparti til at fjerne den støtte, som holder VK-regeringen ved magten.
Ritzau
Annonce: