Ralf Pittelkow. Foto: Mik Eskestad
Offentliggjort 15.05.08 kl. 12:01
Birthe Rønn Hornbech er den store taber i sagen om tørklæderne. Men også dommerstanden har lidt et nederlag.
Med sin meget omtalte Politiken-kronik om dommere med tørklæde satte integrationsminister Birthe Rønn Hornbech nye standarder for ministres optræden.
Det er set før, at ministre lufter særstandpunkter. Men Rønn Hornbechs kronik var langt mere end det. Den var et frontalt opgør med hendes egen regering, suppleret med et voldsomt angreb på regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.
Kronikkens sprog var snørklet og argumentationen mærkelig. Men meningen var ikke til at tage fejl af: Mens regeringen forberedte sig på en lovgivning om dommere med tørklæder, sammenlignede Rønn Hornbech noget sådant med diktaturstater, der ”lovgiver for den enkeltes sindelag”.
Kronikken indbragte hende den største irettesættelse, som statsminister Anders Fogh Rasmussen endnu har haft brug for at give nogen minister. Derefter traf regeringens koordinationsudvalg prompte den beslutning, som man lige så godt kunne have truffet for et par uger siden:
Man vil ved lov forbyde juridiske dommere at bære religiøse og politiske symboler. Samtidig skal alle dommere nu igen bære kappe for at understrege princippet om neutral påklædning.
Så nu er Birthe Rønn Hornbech medlem af en regering, der i hendes egen udlægning optræder ”ligesom i diktaturer”. Sat på plads med et brag. Det holder ikke.
Når man har lidt et nederlag af disse dimensioner, vil det være naturligt at gå af som minister. Men foreløbig ser hun ud til at blive siddende.
Der er heller ikke tegn på, at hun reviderer sine synspunkter. Det kunne der ellers være god grund til. Argumentationen i hendes kronik halter nemlig gevaldigt.
En lovgivning mod dommere med religiøse symboler har absolut intet at gøre med sindelagskontrol, sådan som hun hævder. Den drejer sig om retningslinjerne for dommernes påklædning i embedet - uanset deres personlige sindelag og holdninger.
Der er bred enighed om, at dommere bør signalere neutralitet og upartiskhed i deres påklædning for at styrke borgernes tillid til, at retsafgørelser ikke påvirkes af uvedkommende hensyn.
Regeringen slår nu fast, at religiøse symboler som tørklædet ikke er forenelige med disse krav til neutral og upartisk fremtræden. Dette er en ganske legitim opgave for politikere, der har ansvaret for det sekulære (verdslige) danske system.
Birthe Rønn Hornbech mente i sin kronik, at spørgsmålet burde overlades til dommerne. Men dommerstandens håndtering af denne sag understreger, at man ikke kan overlade det til den at træffe beslutninger med så væsentlige politiske implikationer.
Uanset deres juridiske kvalifikationer mangler dommerne både den indsigt i samfundsforhold og folkelige værdier og det demokratiske mandat, der bør ligge til grund for sådanne beslutninger.
Ifølge Domstolsstyrelsens formand Niels Grubbe har styrelsen blot påpeget, at de nuværende regler ikke forhindrer, at dommere kan bære religiøse symboler. Men reelt har Domstolsstyrelsen gjort mere end det: Den har blåstemplet, at det er op til den enkelte dommer at afgøre, om religiøse symboler er forenelige med kravet om neutral påklædning.
Det har befolkningen, regeringen og Folketingets flertal nu sagt nej til.
Birthe Rønn Hornbech er den store taber i sagen om tørklæderne. Men også dommerstanden har lidt et nederlag.
Annonce:
RSS
Del
