Offentliggjort 20.05.08 kl. 19:05
Dansk Folkeparti er et antimuslimsk parti. Det mener to ud af tre vælgere, viser en meningsmåling fra Gallup.
Målingen er lavet for Berlingske Tidende.
I sidste uge måtte DF's gruppeformand Kristian Thulesen Dahl ud i et bemærkelsesværdigt tilbagetog, efter at han til Ritzau havde sagt, at partiet er "antimuslimsk" på store stræk. De ord trak Thulesen Dahl siden tilbage ved at præcisere, at DF ikke har noget imod enkelte muslimer.
Men den forklaring giver vælgerne ikke meget for. Gallup har spurgt 1053 danskere, om de mener, at Dansk Folkeparti er et antimuslimsk parti. Det svarer totredjedele af vælgerne ja til, heriblandt hver fjerde af de vælgere, der selv stemmer på partiet.
Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard mener, at svarene beror på en misforståelse.
- Det er en mærkesag for os at få indvandringen begrænset og få tingene til at lykkes i vores lille land, og det er vel meget forlangt, at folk skal stå og skelne mellem antimuslimske og anti-islamiske, når Gallup ringer midt i aftensmaden, siger Pia Kjærsgaard til Berlingske.
Ritzau

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
