Offentliggjort 20.05.08 kl. 22:15
Den danske regering får støtte fra internationale dommerforeninger til planen om at forbyde alle religiøse symboler på dommere, inklusive det muslimske tørklæde. Andre lande kan følge Danmark, lyder vurderingen.
Dommere bør ikke bære nogen som helst form for religiøs beklædning eller symbol, når de sidder i retten. Det mener formændene for to internationale dommerforeninger, Den Internationale Forening af Dommere (IAJ), som er en forening af dommere i 70 lande over hele verden, samt Den Europæiske Forening for Dommere (EAJ), som tæller dommere fra 35 europæiske lande.
De to foreningers formænd tager dermed mere klart afstand fra at tillade kvindelige dommere med tørklæder, end den danske dommerforening gør det.
De internationale dommere vurderer, at en debat om kvindelige muslimske dommere med tørklæde nu vil opstå i en række andre lande, efter at den danske regering har valgt at lovgive om et forbud mod al religiøs påklædning eller symbolik i forbindelse med dommerhvervet.
Tryghed i retssalen
Formanden for den internationale dommerforening, IAJ, højesteretsdommer Maja Tratnik fra den slovenske højesteret, siger:
»En borger, som kommer ind i en retssal, bør kunne føle sig tryg ved at stå over for en dommer, der alene symboliserer samfundets vedtagne love med den fuldstændige neutralitet og upartiskhed, som det indebærer. Derfor bør alle former for påklædning eller andet, der signalerer noget som helst religiøst eller politisk tilhørsforhold, ikke være tilladt i forbindelse med dommernes fremtræden. Et religiøst symbol som eksempelvis det muslimske tørklæde på hovedet af en kvindelig dommer kan signalere, at denne dommer repræsenterer andet end selve loven. Det kan skabe en berettiget tvivl hos borgeren om dommerens totale neutralitet,« siger Maja Tratnik.
På tilsvarende vis siger formanden for en europæiske dommerforening, Virgilijus Valancius, Litauen, at dommere ikke bør bære tørklæde eller andre religiøse symboler:
»Dommeren bør fremstå fuldstændig neutral i borgerens øjne. Der bør ikke sendes noget som helst signal om, at dommeren repræsenterer andet end landets lovgivning. Dommeren skal ikke alene handle ud fra et udgangspunkt med neutralitet, uvildighed og uafhængighed; han skal også se sådan ud.«
Formanden for de europæiske dommere forudser, at den danske debat vil blive et centralt samtaleemne på foreningens møde i Finland senere på ugen.
»Det er første gang, at en land har taget en debat om, hvorvidt en dommer kan bære det muslimske tørklæde. I dag Danmark, i morgen et hvilket som helst andet europæisk land,« siger Valancius.
Delte meninger
Den danske dommerforening har på den ene side udtalt, at dommere bør optræde neutralt i retten. Men på den anden side vil dommerne ikke sige, hvordan de forholder sig til det muslimske tørklæde, som var udgangspunktet for den aktuelle debat.
Dommerforeningens formand, Jørgen Lougart, siger:
»Vi har ikke udtrykkeligt udtalt os om tørklædet. Der er delte meninger blandt dommere om, hvorvidt man kan være neutral med tørklæde på. Men vi mener, at en sådan sag sagtens kunne afgøres af retten selv og havde derfor gerne været foruden en politisk indblanding. At der er gået politik i sagen, fremmer ikke vores motivation til at tage klarere stilling.«
Et religiøst symbol som eksempelvis det muslimske tørklæde på hovedet af en kvindelig dommer kan signalere, at denne dommer repræsenterer andet end selve loven.
Maja tratnikFormand for den internationale dommerforening
Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
