Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Bendt Bendtsen i ministerbilen. Arkivfoto: Lars Krabbe


Tip     Print     RSS     Del    

Eksperter: Misbrug af ministerbil

Af  MORTEN PIHL

Offentliggjort 21.06.08  kl. 22:30 

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens (K) chauffør gennem seks år står frem og fortæller om massivt misbrug af ministerbilen til private formål.

Økonomi- og erhvervsminister, vicestatsminister Bendt Bendtsen har i betydeligt omfang misbrugt ministerbilen og sine ministerchauffører til at køre for sig i forbindelse med private ferier, middage og fester og andre private formål som f.eks. bryllup.

Det fastslår eksperter i forvaltningsret efter at være forelagt en lang stribe eksempler på den konservative partileder og ministers brug af ministerbilen. Ifølge et cirkulære fra Finansministeriet fra 2003 må ministerbilerne ikke bruges til formål, der er tjenesten uvedkommende.

Bendt Bendtsens chauffør gennem seks år, Michael Pedersen, står i dag i Morgenavisen Jyllands-Posten frem og fortæller, hvordan han og hans kolleger år efter år har kørt Bendt Bendtsen rundt til private arrangementer, som intet har med hans arbejde som minister at gøre, og hvordan det har gjort chaufførernes arbejdstider uacceptabelt lange med massive brud på 11-timers reglen til følge.

Graverende eksempler

Michael Pedersens beretning verificeres af oplysninger fra ministerens kalender kombineret med registreringer af ministerbilens færden over f.eks. Storebæltsbroen, benzinregninger og kontokortoplysninger om køb af bl.a. aviser og vand i kiosker og på tankstationer.

»Der er tale om graverende eksempler på overtrædelse af reglerne om brug af ministerbiler. Bendt Bendtsen kan ikke være i tvivl om, at der er tale om misbrug af ministerbilen,« siger Jørgen Albæk Jensen, lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet.

»Der er dokumentation for, at Bendt Bendtsen i et betydeligt antal tilfælde har benyttet sig af ministerbilen og ministerchaufførerne til private formål i strid med reglerne. Der er tale om et betydeligt misbrug,« siger Oluf Jørgensen, afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole og ekspert i forvaltningsret.

Michael Pedersen har netop gjort Folketingets Ombudsmand opmærksom på misbruget, som ifølge Michael Gøtze, lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitets juridiske fakultet, bør medføre et skattesmæk til Bendt Bendtsen for at have brugt ministerbilen til private formål i strid med ligningsloven.

»Bendt Bendtsen har en dårlig sag i forhold til skattemyndighederne, for en lang række arrangementer synes at have et privat formål,« siger Michael Gøtze.

Bendt Bendtsen ønsker ikke at besvare spørgsmål mundtligt.

Forelagt dokumentationen indrømmer Bendt Bendtsen i et skriftligt svar at have brugt ministerbilen i de tilfælde, som Morgenavisen Jyllands-Posten afdækker, herunder et bryllup hos de konservatives generalsekretær, Morten Bangsgaard, den 30. juni 2007.

»Jeg anser kørslerne for at være inden for de gældende regler om brug af ministerbilen,« skriver ministeren.


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Af Christel Schaldemose
07.02.12 10:27
I forrige uge blev 25 ud af 27 EU-medlemslande enige om en finanspagt - en pagt, hvor de skriver... Læs mere
Af Yildiz Akdogan
06.02.12 22:02
I dag kunne Breivik igen sole sig i masser af opmærksomhed og uden den mindste anger for... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Ny lov for skilsmissebørn

Af HANNE FALL NIELSEN | CHRISTINE CORDSEN

Politik: Et enigt Folketing vil ændre loven om forældreansvar, så der bliver taget mere hensyn til børnene. Læs artikel

Bred energiaftale ligner en realitet

Politik: De Radikale og de Konservative tror nu for alvor på en bred energiaftale efter dagens forhandlinger. Læs artikel

Læserne: Mavedans er ligegyldigt

Af ANDERS DERLICH

Politik: Læserne mener, at DF burde interessere sig for vigtigere ting end mavedans til en julefest. Læs artikel

DF: Thorning må forklare indisk minister

Politik: Manu Sareen er "beæret over at repræsentere både Danmark og Indien". DF: "Helt uhørt" Læs artikel

Her er forløbet om betalingsringen

Politik: Betalingsringen omkring København var oprindeligt et fælles forslag fra Socialdemokraterne og SF. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Thomas Banke
08.02.12, 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor... Læs mere
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/