Mogens Glistrup ved valget i 2001. Foto: Mik Eskestad
Offentliggjort 02.07.08 kl. 16:04
Altid provokerende og altid i opposition. Mogens Glistrup satte ingen direkte fingeraftryk på lovgivningen, underskrev ingen aftaler og indgik ingen forlig. Alligevel satte han sit markante præg på dansk politik.
Ved Mogens Glistrups død afsluttes et af de mest farverige kapitler i dansk politik. Den trinde, marcipanbrødspisende skatteadvokat med den syngende, bornholmske accent fik aldrig selv direkte indflydelse på dansk politik. Men han tvang de etablerede partier til at lytte til røsten fra folkedybet og ændre kurs.
Han leverede fra 1970?erne stof til underholdning i mange revyer, satiriske julehæfter, tv-satire osv. Han blev en af de store sprogfornyere med ord som ?skrankepaver?, ?papirnussere?, ?Muhammedanien?, ?gammelpartierne?, ?Pinafore-admiral-spytslikkere?. Han fik indflydelse på danskernes tankegang og holdninger gennem sit opgør med tradition og vanetænkning.
Hvem husker ikke hans forslag om at spare 40 mia. kr. ved at afskaffe hele det danske forsvar og erstatte det med en telefonsvarer, der på russisk sagde: »Vi overgiver os!«
Det var vel at mærke under Den Kolde Krig, længe før den første sprække i Jerntæppet.
Offentligheden hørte første gang om Mogens Glistrup i tv-programmet Focus i januar 1971. Den dengang 44-årige succesrige skatteadvokat, tidligere lektor i skatteret ved Københavns Universitet, havde udviklet en form for kreativ bogføring, der kunne bringe skatteprocenten ned på nul. I tv-udsendelsen sammenlignede han skattesnyderne med besættelsestidens frihedskæmpere, og sagde bl.a., at »de gør et farligt job, men det er fædrelandsnyttigt«.
Udsendelsen gjorde med et slag Glistrup landskendt.
Den udstillede skattesystemets mangler og menes at være stærkt medvirkende til, at daværende finansminister Poul Møller i marts 1971 valgte at trække sig tilbage på grund af dårligt helbred. Mogens Glistrup forsøgte at udnytte sin nye berømmelse til en politisk karriere og søgte opstilling hos de konservative, men blev afvist.
Den 22. august 1972 stiftede Glistrup derfor sit eget parti, Fremskridtspartiet, under massiv mediedækning i Tivolis restaurant Grøften. Partiet skulle arbejde for skattelettelser gennem store nedskæringer i den offentlige sektor, der i årevis havde været i voldsom vækst som følge af den politik, der blev ført af ”gammelpartierne”. Det straffede vælgerne dem for ved jordskredsvalget den 4. december 1973. Valget blev holdt i utide, udløst af Erhard Jakobsens brud med Socialdemokratiet og stiftelsen af Centrum Demokraterne. Men det blev Mogens Glistrups Fremskridtsparti, der blev valgets største sejrherre. Med 28 mandater blev partiet det næststørste i Folketinget.
Fortsættes...
Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
