Offentliggjort 25.07.08 kl. 12:27
Socialdemokraterne kan bruge USA's demokratiske præsidentkandidat, Barack Obama, som forbillede.
Det mener udenrigsordfører Mogens Lykketoft, der er begejstret over den måde, Obama torsdag talte på i den tyske hovedstad, Berlin.
- Jeg synes, vi kan lære meget af Obamas måde at drive politik på. Især hans måde at skabe håb på og tale op til folks forhåbninger frem for at tale ned til deres frygt og fordomme. Alt for mange taler til angsten og fordommene. Han taler til forhåbningerne, siger Mogens Lykketoft.
Venstres udenrigspolitiske ordfører, Søren Pind, beskriver senatoren fra Illinois som en blanding mellem en italiensk fodboldspiller, der ene mand skal redde en bundklub, og Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), som han mener lovede mere, end hun kunne holde, da hun vandt valget i 2005.
/ritzau/
Ritzau

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
