Tip     Print     RSS     Del    

Politikere: Hjemmeværnet skal afvæbnes

Af  LARS NØRGAARD PEDERSEN

Offentliggjort 06.09.08  kl. 22:15 

Hjemmeværnet skal tilpasses nutiden, og størstedelen af hjemmeværnsfolkene bør aflevere deres våben, lyder kravet fra S, R og SF.

Til "kampdag" hoss hjemmeværnet i Aalborg. En dag, hvor folk kan komme og prøve hvad det vil sige at være i Hjemmeværnet med rapelling, førstehjælp og skydetræning. Arkivfoto: Rene Schütze

Hjemmeværnet

• Hjemmeværnet er en landsdækkende militær organisation.
• Cirka 50.000 frivillige medlemmer og knap 650 ansatte.
• De 22.000 er i den aktive styrke med mindst 24 timers funktionsrelateret tjeneste om året, de øvrige står til rådighed i reserven.
• Ca. 10.000 har våben derhjemme.
• Af hjemmeværnets ca. 350.000 indsatstimer anvendes ca. 220.000 timer til forsvaret, resten til civile opgaver.
• Hjemmeværnet deltager bl.a. i uddannelsen af soldater, der skal på internationale missioner, i farvandsovervågning, eftersøgninger, forureningsbekæmpelse, trafikregulering og ved oversvømmelse.
• S, SF og R foreslår, at hjemmeværnsfolk ikke har våben. V og DF mener, at hjemmeværnet kan bevare våbnene.
• Fratager man os våbnene, er det ensbetydende med at nedlægge hele værnet, siger hjemmeværnets chef.

Hovedparten af de ca. 10.000 hjemmeværnsfolk, som har våben i hjemmet, bør aflevere deres geværer og pistoler i depoter og på kaserner.

Sådan lyder kravet fra flere partier forud for det kommissionsarbejde, som næste år skal udmunde i et nyt forsvarsforlig. SF har tidligere forlangt, at hjemmeværnet blev afvæbnet, men nu melder socialdemokraterne og de radikale sig også blandt kritikerne.

50.000 frivillige

»Hjemmeværnet løser mange opgaver, men kerneopgaven - at bevogte landets grænser - er der ikke brug for længere. Derfor skal vi rette hjemmeværnet mod andre opgaver, og til dem er det i de fleste tilfælde ikke nødvendigt med våben. Det er ikke, fordi der sker mange ulykker med hjemmeværnets våben, men alene set ud fra, om det er nødvendigt med våben eller ej, og det er det ikke,« siger forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S).

Hjemmeværnet består i dag af ca. 50.000 frivillige, som løser adskillige civile opgaver og opgaver for hæren, søværnet og flyvevåbnet. En deling fra hjemmeværnet er på vej til Afghanistan for at udføre vagttjeneste i den dansk-britiske lejr Price.

Opgaver uden våben

»For de soldater, som f.eks. skal til Afghanistan, er det relevant med våben. Men hovedparten af hjemmeværnsfolkene bør løse miljømæssige eller politimæssige opgaver - som kontrol ved større sportsbegivenheder - der ikke kræver våben. De vil givet sige, at våbnene er en del af identiteten, men vi skal ikke udlevere våben for at give identitet, og ingen andre i det danske forsvar har våben derhjemme,« siger John Dyrby Paulsen.

Morten Helveg Petersen (R) fremhæver, at der er strammet op om hjemmeværnets våben, og at det f.eks. er forbudt at have ammunition i hjemmet.

»Men vi har endnu ikke fundet den rigtige konstruktion for hjemmeværnet efter tiden som totalforsvar, og der er helt klart færre, som skal bære våben,« siger han.

Samle dræbersnegle

SF har i mange år været kritisk over for hjemmeværnet, og partiformand Villy Søvndal (SF) foreslog så sent som sommeren 2007, at hjemmeværnsfolkene passende kunne hjælpe med at indsamle dræbersnegle.

»Jeg kan ikke se, hvad argumentet er for at have våben derhjemme, for det er slet ikke sandsynligt, at svenskerne eller tyskerne pludselig angriber os. Vi kan ikke opretholde et værn, som vil have våben til en opgave, der ikke eksisterer mere,« siger Villy Søvndal og tilføjer, at forslaget om dræbersnegle var ment med et glimt i øjet.

Chefen for hjemmeværnet, generalmajor Jan Norgaard, fastholder, at hjemmeværnsfolkene ikke melder sig for at løse civile opgaver, kun for at løse militære.

Fortsættes...