Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri







Tip     Print     RSS     Del    

S vil sløjfe skattelettelser

Af  MARIE BERING

Offentliggjort 08.09.08  kl. 13:56 

Regeringens medicin er helt forkert, mener socialdemokraterne, der vil styrke kommuner og regioner med penge fra bl.a. regeringens planlagte skattelettelser.

"Med udsigten til stigende ledighed, faldende beskæftigelse og lavere vækstrater er regeringens medicin helt forkert," sagde socialdemokratiets finansordfører Morten Bødskov, da han i dag fremlagde Socialdemokratiets finanslovsforslag.

Under overskriften "Høj beskæftigelse og klare prioriteringer" bebuder socialdemokraterne flere penge til sundhedsvæsnet og til den trængte økonomi i kommuner og regioner.

Socialdemokraterne vil sløjfe regeringens skattelettelser på 5,4 mia. kr. i 2009 og sætter sig imod en genoplivsning af den særlige pensionsopsparing. S, SF og DF danner dermed et flertal uden om regeringen mod at genindføre SP-ordningen i 2009.

Ned med ventelisterne

Finanslovsforslaget ligger i direkte forlængelse af S-formand Helle Thorning Schmidts kongrestale i lørdags, hvor hun foreslog, at pengene fra næste års skattelettelser skal bruges i sundhedsvæsnet.

Som led i en "akutplan" skal sundhedsvæsenet i 2009 tilføres 2,5 mia. kr. til at nedbringe ventelisterne og sikre en hurtigere behandling af især de livstruende sygdomme.

"Når ventelisterne er reduceret, skal ressourcerne fra skattelettelsen på 5,4 mia. kr. bruges til at forbedre kvaliteten af behandlingstilbud i det offentlige sundhedssystem. Skattelettelsen svarer reelt til, at man kunne tilføre sygehusene næsten 10 pct. ekstra, hvilket kunne være et væsentligt bidrag til at sikre et sundhedsvæsen i verdensklasse," fremgår det af finanslovsforslaget.

Det "rigide anlægsloft"

Socialdemokraterne foreslår desuden, at kommunerne næste år får tre mia. kr. ekstra til investeringer, mens der skal afsættes to mia. kr. til den offentlige infrastruktur.

"Vi skal have gjort noget ved det rigide anlægsloft, der gør, at skimmelsvampen kryber ned ad væggene i de kommunale institutioner og er skyld i, at de møgbeskidte toiletter endnu ikke kan udskiftes," sagde Morten Bødskov.

Forventningen er, at disse anlægsinvesteringer vil stimulere beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, hvor ledigheden er på vej op.

Socialdemokraterne afviser at røre efterlønnen eller skære i dagpengeperioden for at få flere i arbejde.

Oliefond til investeringer

Som led i fremrykningen af de offentlige investeringer i 2009 vil socialdemokraterne etablere en oliefond.

"Oliefonden skal sikre, at de midlertidige og høje indtægter, som staten har fra olie- og gasudvinding, anvendes til målrettede offentlige investeringer, der ruster det danske samfund til en høj vækst på lang sigt," fremgår det af finanslovsforslaget.

Pengene fra oliefonden skal gå til højere investeringer i offentlige institutioner og infrastruktur.

Enighed med SF

Socialdemokraternes finanslovsforslag ligger på linje med SF, der også vil sløjfe skattelettelserne og sætte en stopper for SP-ordningen.

"Både SF og S går nu klart ud og siger, at vi prioriterer velfærd frem for skattelettelser. Dermed kan vi i fællesskab skabe bedre forhold på skoler, plejehjem og i daginstitutioner," siger SF's gruppeformand, Ole Sohn, i en pressemeddelelse..


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce





Seneste blogindlæg
Af Jacob Bjerreggard
19.05.12 13:31
Grækenland er på vej mod en økonomisk konkurs og et demokratisk kollaps. I det land hvor... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
19.05.12 11:41
Jeg har spurgt før. Og Villy Søvndal senest forslag i mellemøst-politikken aktualiserer det... Læs mere
Af Søren Espersen
18.05.12 18:17
Jeg er ofte inviteret ud på gymnasier, hvor både lærere og elever jo får sådan et ganske... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Thorning: Obama taler med alle om droner

Politik: Statsministeren bekræfter, at hun talte om Natos droneprojekt, da hun var på besøg i Det Hvide Hus. Læs artikel

Forældre om skrappere krav: Det er banalt

Indland: Forældre skal læse mere for småbørn. Men forældrene vil hellere have flere samtaler med pædagogerne. Læs artikel

Minister stiller krav til forældre

Politik: Småbørnsforældre skal i langt højere grad sørge for, at børnene tidligere lærer noget, mener minister. Læs artikel

Obama bad Thorning købe droner

Politik: Det var tilsyneladende USA's præsident, der fik Danmark til at vende på en tallerken i sag om dronefly. Læs artikel

Hækkerup: Missilskjold er ikke ny kold krig

Politik: Natos nye missilskjold skal med tiden også kunne beskytte Danmark, siger forsvarsministeren. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


af Rune Kristensen
16.05.12, 15:12
Mange har glemt, hvor pengene tjenes. Som borgerlig politiker får man ofte... Læs mere
af Søren Espersen
18.05.12, 18:17
Jeg er ofte inviteret ud på gymnasier, hvor både lærere og elever jo får... Læs mere


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/