Offentliggjort 08.09.08 kl. 17:46
Det er for optimistisk, når Socialdemokraterne vil øge de offentlige investeringer i bygninger og veje, bruge ekstra penge på sundhedsvæsnet og sende et milliardbeløb til kommunerne, så de kan afskaffe lukkedage i vuggestuer og børnehaver.
Kritikken kommer fra Det Radikale Venstre, hvor finansordfører Morten Helveg Petersen advarer om, at der ikke er hænder nok til at udføre opgaverne.
- Man kan jo gå og sige til folk, at de kan få mere offentlig velfærd og mere service og den slags. Men hvad nytter det, hvis ikke der er de hænder, der skal til, for at føre de her opgaver ud i livet. Det er det, jeg er bekymret for. Jeg ser ikke nogen tegn i sol, måne eller stjerner på, at der står store hærskarer af pædagoger, sygeplejersker eller bygningshåndværkere, for den sags skyld, klar til at give et nap, siger han til Ritzau.
Ritzau
Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
