Ledige skal kun kunne få dagpenge i to år, foreslår regeringens arbejdsmarkedskommission. Arkivfoto: Jesper Nørgaard Sørensen
Offentliggjort 29.09.08 kl. 11:26 - opdateret kl. 12:15
Kortere dagpengeperiode og højere efterlønsalder skal skaffe 114.000 hænder på arbejdsmarkedet og sikre statskassen 14 mia. kroner mere om året.
Regeringen nedsatte i december 2007 en arbejdsmarkedskommission med ni uafhængige eksperter. Arbejdsmarkedskommissionen skal udarbejde konkrete forslag til, hvordan beskæftigelsen varigt kan øges yderligere frem mod 2015 og i de følgende år, og hvordan man kan undgå faldende arbejdstid.
Arbejdsmarkedskommissionen består af følgende ni sagkyndige medlemmer:
Regeringens arbejdsmarkedskommission går drastisk til værks med forslag om stramninger på politisk følsomme områder som dagpenge og efterløn, men det er nødvendigt, fastslår kommissionen. Ellers kommer der til at mangle 14 mia. kroner årligt i statskassen, og over 100.000 arbejdspladser vil blive nedlagt.
"Hvis ikke der gennemføres reformer, kommer det offentligt til at mangle 14 mia. kroner om året, og over 100.000 arbejdspladser vil blive nedlagt i løbet af få år. Simpelthen fordi for få betaler skat, og fordi der mangler mennesker til at besætte stillingerne," skriver arbejdsmarkedskommissionen i sin rapport til regeringen.
Konkret foreslår kommissionen dagpengeperioden sat ned fra fire til to år uden kompensation i form af højere dagpengeydelse. Fagforeningerne har udtrykt forståelse for en kortere dagpengeperiode, men på den udtrykkelige betingelse at dagpengeydelsen så bliver sat op, så det igen bliver attraktivt at være medlem af en a-kasse. Men det går ikke, fastslår arbejdsmarkedskommissionen.
"Der er heller ikke noget behov for at sætte dagpengesatsen op for at gøre det mere attraktivt at forsikre sig mod ledighed. Udviklingen de senere år har nemlig vist, at de, der ved ledighed har den laveste kompensation i forhold til hidtidig løn - faglærte og akademikere - i samme grad som tidligere er med i en a-kasse," hedder det i rapporten.
Selve dagpengeforslaget vil ifølge kommissionen give 5.000 flere i arbejde på kort sigt og 20.000 flere i arbejde på 5-10 års sigt.
Det absolut største bidrag til arbejdsstyrken kommer fra kommisssionens forslag, når det gælder efterløn. Hurtigere indfasning af højere efterlønsalder vil ifølge kommissionen give 25.000 flere i arbejde på 1-2 års sigt og 84.000 flere hænder på 5-10 års sigt.
Abejdsmarkedskommission vil allerede næste år begynde den indfasning af efterlønsalder på 62 år i stedet for 60, som politikerne aftalte med velfærdsforliget i 2006. Velfærdsaftalen sætter ellers først efterløns- og folkepensionsalderen op fra 2019.
Samtidig vil arbejdsmarkedskommissionen modregne private pensioner i efterlønnen i de første tre år, hvor det i dag kun sker i de første to år af efterlønsperioden, hvis man går på efterløn som 60 årig.
"Den to-års regel har haft en markant effekt på tilbagetrækningsmønstret blandt de efterlønsberettigede, som har pensionsordninger. Mange vælger at udskyde efterlønsalderen til det 62. år. Ændres to-års reglen til en tre-års regel, vil det formentlig få en væsentlig del af dem, der nu trækker sig tilbage som 62 årige til at vente yderligere et år med at gå på pension," skriver kommissionen, som i øvrigt påpeger, at den regel kan gennemføres, uanset om forslaget om hurtigere at sætte efterlønsalderen op følges.
Alternativet til den skrappe kur med dagpenge og efterløn er ifølge arbejdsmarkedskommissionen en længere arbejdsuge eller en uges kortere ferie til alle på arbejdsmarkedet.
"Problemet med finansiering ville forsvinde, hvis alle, der allerede er i job, i gennemsnit arbejdede én time mere om ugen. Eller hvis alle byttede en uges ferie ud med betalt arbejde," hedder det.
Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
RSS
Del
