Offentliggjort 21.10.08 kl. 14:37
Forsvarets søredningshelikoptere skal fungere som flyvende ambulancer og også rykke ud til trafikulykker. Det foreslår Dansk Folkeparti, som mener, at det vil spare penge.
- De er jo standby 90 procent af tiden, og så kunne de være klar til at rykke ud til ulykker. Jeg synes, at det vil være oplagt at undersøge den mulighed frem for at købe et helt nyt beredskab ved siden af det allerede eksisterende, siger forsvarsordfører Ib Poulsen (DF) til Ritzau.
Lægehelikoptere står højt på regionernes ønskeliste, fordi de på kort tid kan flyve alvorligt syge og tilskadekomne til hospitalet.
De tre søredningstjenester er placeret på tre forskellige adresser i Danmark og planen er ifølge DF, at de skal dække hinanden ind.
Venstre er åben over for DF's forslag, men forsvarsordfører Karsten Nonbo påpeger, at det kræver en dybere analyse først.
Ritzau

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
