Offentliggjort 16.11.08 kl. 10:00
Det er en god forretning for kommunekassen, når de ansatte strejker.
I alt blev der tjent 257,7 millioner kroner på forårets konflikt i de 16 kommuner, der både var ramt af strejke på børne- og på ældreområdet. Men trods politiske ønsker om, at bruge de ekstra penge til legepladser og ældreluksus, er langt størstedelen af pengene gået til at lappe huller i de trængte kommunekasser.
- Pengene betyder, at vi kan finansierer noget af vores underskud for 2008. Så det er en meget velkommen indtægt, siger Kaj Petersen (S), borgmester i Guldborgsund, der fik 14,9 millioner ud af strejken.
Strejken lukkede daginstitutioner i 16 kommuner i adskillige uger i foråret, og det er hovedsageligt sparede lønkroner til pædagogerne, som kommunerne tjente på. Selvom kommunerne betalte 145,6 millioner kroner tilbage til forældrene for manglende pasning, var der 209 millioner kroner tilbage direkte til kommunekassen.
Ritzau
Annonce: