72 af grønlænderne stemte i går, og et overvældende flertal stemte ja til øget selvstyre. Foto: Leiff Josefsen/Polfoto
Offentliggjort 26.11.08 kl. 10:28
Det grønlandske ja til mere selvstyre bliver godt modtaget af den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V).
- Jeg hilser med glæde, at forslaget har stor genklang i den grønlandske befolkning, siger statsministeren i en skriftlig udtalelse. Den høje stemmeprocent på 72 bekræfter opbakningen, mener han.
- Forslaget om grønlandsk selvstyre har bred politisk opbakning i Grønland såvel som i Danmark, siger Fogh.
Regeringen forventer i februar at fremsætte et lovforslag om Grønlands selvstyre, når det grønlandske parlament, Landstinget, har behandlet forslaget.
Selvstyret, hvor Grønland kan overtage flere forvaltningsområder, kan indføres til sommer, 30 år efter at hjemmestyret blev indført.
Ritzau

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
