Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri







Statsministeren har ikke fortrydt et øjeblik, at han forfremmede Birthe Rønn Hornbech til integrationsminister. Foto: Lars Krabbe


Tip     Print     RSS     Del    

Fogh: Jeg har ikke fortrudt Rønn

Offentliggjort 02.12.08  kl. 15:36 

Det var helt rigtigt at udnævne Birthe Rønn Hornbech (V) til landets integrationsminister.

Her er Anders Foghs tredje regering

Anders Fogh Rasmussen (V), statsminister

Bendt Bendtsen (K), økonomi- og erhvervsminister

Per Stig Møller (K), udenrigsminister

Lars Løkke Rasmussen (V), finansminister

Claus Hjort Frederiksen (V), beskæftigelsesminister

Lene Espersen (K), justitsminister

Brian Mikkelsen (K), kulturminister

Birthe Rønn Hornbech, minister for flygtninge, indvandrere og integration og kirkeminister

Bertel Haarder (V), undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde

Connie Hedegaard (K), klima- og energiminister

Karen Jespersen (V), velfærdsminister og minister for ligestilling

Helge Sander (V), minister for videnskab, teknologi og udvikling

Kristian Jensen (V), skatteminister

Ulla Tørnæs (V), minister for udviklingsbistand

Søren Gade Jensen (V), forsvarsminister

Eva Kjer Hansen (V), fødevareminister

Carina Christensen (K), transportminister

Jakob Axel Nielsen (K), minister for sundhed og forebyggelse.

Troels Lund Poulsen (V), miljøminister

Kilde: Statsministeriet

Departementschefer flytter

Som konsekvens af regeringsrokaden og ændringer i ministrenes ressortområder flytter følgende embedsmænd rundt:

  • Departementschef Thomas Egebo, Transport- og Energiministeriet, overtager stillingen som departementschef i Klima- og Energiministeriet.
  • Departementschef Jacob Heinsen, Kirkeministeriet, overtager stillingen som departementschef i Transportministeriet.
  • Departementschef Henrik Nepper-Christensen, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, overtager stillingen som departementschef i Kirkeministeriet.
  • Departementschef Christan Schønau, Indenrigs- og Sundheds­ministeriet, overtager stillingen som departementschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
  • Departementschef Thomas Børner, Socialministeriet, overtager stillingen som departementschef i Velfærdsministeriet.

Det mener statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der tirsdag siger, at han langt fra har fortrudt udnævnelsen af Birthe Rønn Hornbech (V). Dermed afviser statsministeren oplysninger om, at han i bagklogskabens klare lys har erkendt, at udnævnelsen var en fejl.

- Jeg synes, at hun er særdeles velegnet på en vanskelig post, og jeg kan fuldstændig afvise, at jeg skulle have fortrudt udnævnelsen af Birthe Rønn, siger Anders Fogh Rasmussen.

For få dage siden berettede Ekstra Bladet, at statsministeren over for en snæver inderkreds i Venstre-toppen skulle have erkendt, at udnævnelsen af Birthe Rønn Hornbech til integrationsminister var en fejl. Af samme grund vil Birthe Rønn Hornbech ifølge Ekstra Bladets kilde i regeringen ryge helt ud af VK-regeringen ved førstkommende regeringsrokade.

Dementerer Ekstra-Bladet

Fogh har erkendt, forlyder det, at udnævnelsen af Birthe Rønn Hornbech er hans personlige fejl. At han burde have forudset, at netop Birthe Rønn Hornbech umuligt ville kunne transformere sig som højprofileret, liberal vogter af retssikkerheden til en minister, der af mange grunde er afskåret fra at holde fanen højt i mange sammenhænge.

Har du fortrudt, at du har udnævnt Birthe Rønn?

- Nej, og jeg kan fuldstændigt dementere den historie. Alle, der ved, hvordan jeg arbejder, burde også af sig selv kunne indse, at sådan en historie kan ikke passe, for jeg taler aldrig med nogen om den slags. Det er noget, man som statsminister ikke kan og ikke bør udtale sig om. Selv ikke til de nærmeststående. Alene af den grund kan jeg fuldstændigt afvise historien, siger Anders Fogh Rasmussen.

Efter sin hjemkomst fra Afrika i sidste uge benyttede statsministeren sit pressemøde til at sætte Birthe Rønn Hornbech eftertrykkeligt på plads i offentligheden. Han underkendte Rønns håndtering af hele tre sager:

  • At hun har skabt usikkerhed om de administrative udvisninger.
  • At hun har været villig til at tale med ekstreme muslimske grupper som Hizb ut-Tahrir.
  • Og at hun offentligt har skændtes med velfærdsminister Karen Jespersen (V) herom.

Også velfærdsministeren fik en verbal røffel for skænderiet i pressen.

Fogh: Det kører udmærket

Tirsdag ønsker statsministeren dog ikke at uddybe sine ledelsesmæssige overvejelser i kølvandet på de ministerielle røfler.

- Næ, det føler jeg ikke nogen trang til. Det kører udmærket. Ministrene ved, at de har min opbakning. Jeg er jo ikke sådan en, der render rundt og fyrer ministre. Jeg har faktisk tillid til ministrene. Jeg synes, de kører godt og driftsikkert. Det skulle være mærkeligt, at når man har været i regering i syv år, at der ikke af og til er en finke, der ryger af panden. Ærlig talt synes jeg, at jeg er i den priviligerede situation, at det har der ikke været meget af i min tid som statsminister, siger Anders Fogh Rasmussen.

Ritzau


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce





Seneste blogindlæg
Af Christel Schaldemose
21.05.12 17:44
I fredags opfordrede AIDS-Fondet mig - og en række andre - til at bruge min blog på at sætte... Læs mere
Af Jacob Bjerregard
19.05.12 13:31
Grækenland er på vej mod en økonomisk konkurs og et demokratisk kollaps. I det land hvor... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
19.05.12 11:41
Jeg har spurgt før. Og Villy Søvndal senest forslag i mellemøst-politikken aktualiserer det... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Almene boliger på vej mod konkurs

Af MARTIN JOHANSEN, HANNE FALL NIELSEN

Indland: Et stort boligselskab har opgivet at leje boliger ud i 17 udkantsbyer og går mod konkurs. Læs artikel

Privatskoler suger penge ud af folkeskolen

Politik: Et stigende antal små privatskoler gør indhug i kommunernes skolebudgetter. Læs artikel

Kommuner må kæmpe for uændret velfærd

Politik: Finansminister Bjarne Corydon vil ikke love, at landets kommuner kan få lov at holde velfærdsniveauet i 2013. Læs artikel

Kommuner frygter et stop for skolebyggeri

Politik: Armlægningen om kommunernes økonomi er skudt i gang i Finansministeriet med et klart krav fra kommunerne. Læs artikel

Rejsehold skal sikre rent vand i hanen

Politik: Kommunerne får nu hjælp af et nyt rejsehold til at sikre sårbare vandboringer mod forurening og sprøjtemidler. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


af Rune Kristensen
16.05.12, 15:12
Mange har glemt, hvor pengene tjenes. Som borgerlig politiker får man ofte... Læs mere
af Søren Espersen
18.05.12, 18:17
Jeg er ofte inviteret ud på gymnasier, hvor både lærere og elever jo får... Læs mere


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/