Tip     Print     RSS     Del    

Danskerne: Åbn bare de grænser

Af  MAGNUS HARALD HASLEBO

Offentliggjort 10.12.08  kl. 16:30 

Mens Fogh-regeringen kæmper en indædt kamp for at holde Danmarks grænser så lukkede som muligt, viser det sig, at det ikke er i tråd med befolkningens ønsker.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Foto: Lars Nybøll

CEPOS forklaring af "Åbne grænser, lukkede kasser"-modellen:

• Denne model liberaliserer muligheden for at indvandre til Danmark, men samtidig stiller den krav om, at indvandrerne skal forsørge sig selv, og de opnår ikke umiddelbart adgang til sociale ydelser.
• Rationalet er, at man gennem kombinationen af åbne grænser og lukkede kasser fremmer indvandring af personer, der bidrager positivt til samfundsøkonomien. Det er dog ikke et krav for ophold, at man er i beskæftigelse – kravet er blot, at man ikke belaster de offentlige kasser.
• Retten til at modtage offentlige ydelser optjenes efter nogle års beskæftigelse. Derved sikres, at indvandrere har bidraget til offentlige ordningers finansiering, før de gør brug af disse. Modellen er et delvist opgør med anvendelsen af generøse universelle velfærdsydelser, idet indvandrerne ikke umiddelbart tildeles en ret til sociale ydelser.
• Modellen svarer til en såkaldt Blue Card model.

Relaterede artikler

EL og LA i ordstrid om udlændingeaftale

Børneaftale gør op med VKO's udlændingepolitik

DF: Aftale betyder nye genopdragelsesrejser

Se alle >>

Opinion

Leder: Noget for meget

Ordet er dit: Skal EU-reglerne om familiesammenføring ændres?

I en ny rapport afviste EU-kommissionen onsdag regeringens krav om at ændre i det omstridte opholdsdirektiv. I rapporten afviser kommissionen blankt at ændre opholdsdirektivet, som i realiteten har undermineret den stramme danske udlændingepolitik efter den såkaldte Metock-dom i sommer.

Siden har integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) søgt med lys og lygte efter opbakning til det danske ønske om ændringer, men indtil nu er det ikke lykkedes. Det betyder, at regeringen ikke kan overholde den stramme udlændingeaftale, som den indgik med Dansk Folkeparti.

I forbindelse med CEPOS' større integrationsprojekt har tænketanken undersøgt, hvilket forhold danskerne har til forskellige integrationsmodeller. Resultatet af undersøgelsen viste, at danskerne bakker bredt op om "åbne grænser, lukkede kasser"-modellen.

"Jeg var meget overrasket over resultatet som helhed, men jeg var også uhyre overrasket over, at så mange af Dansk Folkepartis vælgere gik ind for 'åbne grænser, lukkede kasser'," forklarer CEPOS' forskningschef, Geert Laier Christensen, med henvisning til, at næsten 7 ud af 10 af undersøgelsens deltagere, der støttede Dansk Folkeparti, erklærede sig enige i modellen.

Det bæredygtige alternativ

I undersøgelsen kunne deltagerne svare "Enig", "Hverken eller" eller "Uenig" til følgende fem modeller:

• A. Den stramme udlændingepolitik bør slækkes, så det bliver lettere at indvandre til Danmark.
• B. Kun folk med kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, skal kunne indvandre til Danmark.
• C. Adgangskrav for indvandrere skal slækkes, men indvandrerne skal forsørge sig selv og ikke have adgang til sociale ydelser i de første år.
• D. Indvandrere skal have adgang til det danske arbejdsmarked, men ikke ret til sociale ydelser. Efter nogle år skal de rejse tilbage til deres hjemland.
• E. Indvandringen til Danmark skal begrænses mest muligt

Og ifølge CEPOS' undersøgelse er danskerne mere interesserede i et alternativ til regeringens, Birthe Rønn Hornbechs og Dansk Folkepartis stramme udlændingepolitik.

"Undersøgelsen viser, at der ikke er støtte til yderpunkterne, men at der faktisk er mere støtte til midterpunkterne. Den støtte er ret spændende, da det jo giver regeringen mulighed for at kigge på andre muligheder. I stedet for at samarbejde med Dansk Folkeparti om at køre med delvist lukkede grænser og delvist lukkede kasser åbner det her op for et bæredygtigt alternativ," siger Geert Laier Christensen, som er forskningschef i CEPOS.

Ifølge forskningschefen bliver man nødt til at være en smule mere politisk offensiv. Det gælder om at gøre landet attraktivt for de indvandrere, man gerne vil have, mens man gør landet mindre attraktivt for de indvandrere, man ikke vil have.

"Hvis man kigger på indvandringen til for eksempel USA, så har den været bedre i stand til at finde arbejde end indvandringen til Danmark. Det hænger jo sammen med USA's lavere skat og lavere serviceniveau," siger forskningschefen.

Det kan lade sig gøre

I modsætning til regeringens nuværende ønske om ændringer, der igen er blevet afvist af EU-kommissionen, kan disse ændringer ifølge Geert Laier Christensen lade sig gøre. Et såkaldt indtjeningskrav ville være en af de ting, regeringen kunne indføre.

"Et forslag kunne være, at indvandrere skal have arbejdet i Danmark i syv år, før de kan få understøttelse, og det vil ikke komme på tværs af nogen EU-bestemmelser," siger han og fortsætter:

"Venstre-fløjen vil nok sige, at det er usocialt, men det gælder jo om at finde en model, hvor vi tager imod de indvandrere, som gerne vil bidrage til samfundet. Det, danskerne vil undgå, er de indvandrere, der kommer til landet og ryger ind i det sociale system."

Han understreger, at andre regler skulle gælde for flygtninge, der kommer til landet og på grund af for eksempel traumatiserende oplevelser ikke er i stand til at indgå på arbejdsmarkedet. For de flygtninge vil man for eksempel kunne lave en førtidspensions-løsning.

"Det er vigtigt at holde fast i, at der faktisk er muligheder for at lave regler, der kun gælder indvandringen. Og at det har befolkningens opbakning," afslutter forskningschefen.