Tip     Print     RSS     Del    

DF: Slut med religiøse hensyn i skolen

Af  MORTEN VESTERGAARD|MAZ PLECHINGER|SARA ZANKEL

Offentliggjort 13.12.08  kl. 10:04 

Dansk Folkeparti fremsætter et lovforslag, der skal forbyde skoler at tage specielle hensyn til muslimske elever. Det vil styrke integrationen, mener DF. Flere skoleledere er uenige.

Nu skal det være slut med særhensyn til muslimske elever i folkeskolen.

I hvert fald hvis det står til Dansk Folkeparti, der inden jul vil fremsætte et lovforslag, der skal forbyde muslimske elever at holde fri til ramadanen og bade bag bruseforhæng, efter idrætsundervisningen.

»Vi har vist for mange hensyn. I mange tilfælde kan det måske virke rimeligt, at vi tager et hensyn, men pludselig er der mange hensyn, og på et eller andet tidspunkt må vi altså sige stop,« siger DF's uddannelsesordfører Martin Henriksen, der mener, at forslaget vil styrke integrationen.

Det er skoleledere rundt om i landet uenige i, viser en rundringning, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget.

Både Ålholm Skole i Valby, Rådmandsgade Skole på Nørrebro, Humlehaveskolen i Odense og Tovshøjskolen i Århus giver fridage i forbindelse med ramadanen, serverer halalslagtet kød og undlader svinekød, og tillader børn at bade med undertøj på eller bag bruseforhæng, hvis de ikke vil være nøgne sammen med andre.

Ingen af skolerne oplever det som et problem.

»Det giver os ingen problemer eller ekstraarbejde at tage de hensyn, så hvorfor skulle vi lade være? For os er det jo ligegyldigt, om vi køber kødet hos en dansk eller en muslimsk slagter,« siger Dorthe Boe Nielsen, viceskoleinspektør på Humlehaveskolen, som har 98 pct. tosprogede elever.

Frygter konsekvenser
Men ifølge Martin Henriksen er det ikke det, det drejer sig om.

»Vi er nået til et punkt, hvor vi skal gøre op, hvilken vej vores folkeskole skal gå, når vi taler om kulturel integration,« siger han.

Men hvis en eventuel lov bliver vedtaget, vil det betyde mere bureaukrati, flere konflikter og elevflugt fra folkeskolen til muslimske friskoler, mener flere skoleledere.

»Vi ville bruge uendelig meget tid og energi på at gennemføre reglerne, forklare dem til elever og forældre, samt sørge for at de blev overholdt. Det er tid, vi hellere vil bruge på undervisning og pædagogisk arbejde,« siger skoleleder Jesper Lund Madsen fra Tovshøjskolen, der har 100 pct. elever med anden etnisk baggrund.

I praksis vil det også være umuligt at gennemføre, påpeger flere skoleledere.

»Hvordan skal vi kunne nægte en muslimsk elev en fridag i forbindelse med ramadanen, når vi rask væk giver danske elever lov til at holde fri, hvis de skal på skiferie eller til mormors 60-års fødselsdag? Det er og bliver et forældreansvar, hvornår eleverne skal have fri, og det er ikke et problem, så længe eleverne generelt møder op og følger godt med,« siger skoleleder Mari-Ann Togsverd fra Engdalskolen i Århus.

Parallelsamfund
»Hvis vi ikke måtte tage hensyn og give fri til ramadanen, ville flere forældre flytte deres børn til en muslimsk friskole, og det ville for alvor skade integrationen,« mener Lise Egholm fra Rådmandsgade Skole. Flere andre skoleledere er enige.

Martin Henriksen siger, at han ikke ønsker at skubbe muslimske børn ud af hverken skole eller samfund.

»Tværtimod er parallelsamfundene opstået, blandt andet fordi skolerne ikke har været insisterende nok i bestræbelserne på at lære de muslimske børn om det danske samfund,« siger han.

Både Venstre, de konservative og Socialdemokratiet afviser imidlertid forslaget. Såvel uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K) som undervisningsminister Bertel Haarder (V) fastslår, at hver enkelt skole selv skal bestemme reglerne.

Og selv om Haarder deler Dansk Folkepartis bekymring over børn, der faster i ramadanen, er det ikke muligt at lovgive sig ud af, mener han.

»Hvis jeg kunne trykke på en knap, og dermed få de muslimske børn til at holde op med at faste, havde jeg trykket på den for længst. Men vi kan jo ikke tvangsfodre børnene,« siger undervisningsministeren.

Hvor går grænsen?
Selv om skolelederne ikke er begejstrede for Dansk Folkepartis forslag, er de enige i, at der skal være grænser for det religiøse hensyn.

»Vores grænse går ved, at hensynet ikke skal begrænse andres personlige frihed. Derfor kan og vil vi heller ikke indrette specielle baderum, fordi enkelte forældre til muslimske elever ikke ønsker, at deres børn skal se nøgne mennesker. På samme måde har vi enkelte elever, der siger, at de ikke må tegne gud i en formningstime, selv om det er en del af en opgave. De får selvfølgelig at vide, at de skal,« siger skoleleder Michael Olesen på Ålholm Skole.

På Rådmandsgade Skole udarbejdede man for 10 år siden et sæt retningslinjer for, hvilke hensyn man ville tage. I dag ser Lise Egholm hellere et sæt retningslinjer fra Undervisningsministeriet end lovgivning.

»Men vi skal ikke tage alt for meget hensyn. Jeg kunne f.eks aldrig finde på at indrette et bederum. Det må man klare efter skoletid. Vi bygger jo heller ikke mini-kirker til kristne børn,« siger Lise Egholm.