Søren Pind (V). Arkivfoto: Niels Hougaard
Offentliggjort 28.01.09 kl. 14:44
At medierne - herunder jp.dk - bruger ressourcer på at beskrive Søren Pind og Lars Løkke Rasmussens fem år gamle frokost på en københavnsk café er helt ude af proportioner. Det mener en væsentlig del af af de mange læsere, der har taget ordet på jp.dk.
Thomas Rasmussen fra Århus skriver:
"At et par toppolitikere bruger deres helt legitime repræsentationskonto og nyder en arbejdsfrokost på en i øvrigt billig og fin café kan altså ikke forarge mig. Man kan finde en lignende historie om næsten alle politikere! Helle Thorning (formand for Socialdemokratiet, red.) fløj f.eks. på privatferie for de bonusser, hun opsparede ved SAS, da hun arbejdede ved EU! Prøv i stedet at gå alle de offentlige virksomheders repræsentations, rejse- og kursuskonti igennem og se hvor der fråses med bl.a. såkaldte "temadage" på luksushoteller!"
Kirsten Johannsen fra Agerskov er endnu hårdere i sin kritik:
"Er journalisterne selv bedre, end de politikere de skriver om?? - det er der jo desværre ingen, som offentliggør. Ud af de politikere, erhvervsfolk m.fl., som har legitim adgang til repræsentationskonti, er der en andel, som ikke bruger disse midler retmæssigt. Ville JP's, BT's og andre avisers journalister kunne bevise, at de ALTID bruger disse midler, som de evt. har til rådighed efter hensigten, og så ingen kan føle, at der finder et misbrug sted?"
Mathias Kristensen fra Holstebro kan heller ikke blive forarget over, at Søren Pind og Lars Løkke Rasmussen har sendt en regning på knap 1.100 kr. videre til skatteyderne:
"Nu er jeg ved at være træt af denne diskussion om, at to politikere har brugt deres aften på at drikke nogle penge op! Det at de er skattepenge er jo selvfølgelig træls, men hvad hunden betyder de 3.000 kroner i dagens Danmark? Livet er for kort til at den slags flueknepperi for at tre personer har brugt knap 800,- på en bytur! Det er normalen for mig, og under halvdelen af hvad mit maks er!"
Per Søgaard fra Samsø er også kritisk over for skriverierne:
"Dette bekræfter kun min formodning om, at danske journalister generelt lefler for venstrefløjen. Hvis de meget omtalte venstremænd havde spist en god middag med vin til fornuftig pris, ville det samlede beløb havde været det samme, og hvad så?"
Allan Reinhold Kildeby fra Espergærde er meget kortfattet:
"Tænk at jeg skal belemres med den slags ligegyldige nyheder."
Kay Ulf Larsen fra Hirtshals er af samme mening:
"Dette er igen et eksempel på danske journalisters niveau. Rend mig i ... citat af PH.Der var engang man vurderede mennesker og politikere på, hvad de udrettede. Vi har mange eksempler på politikere vi ikke ville have undværet, selv om de ind imellem morede sig lidt.
Fortsættes...
Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
