Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Tip     Print     RSS     Del    

Boligejere på pinebænken

Af  KRISTIAN KLARSKOV

Offentliggjort 03.02.09  kl. 10:15 

I et brev til 400.000 boligejere advarede statsministeren lige før valget mod boligskattestigninger i en S-ledet regering. Derfor er det et klokkeklart svigt, hvis regeringen piller ved rentefradraget, advarer Skatteborgerforeningen.

Foghs boligbrev

I et brev dateret 12. november 2007 skrev Anders Fogh Rasmussen bl.a. følgende i et husstandsomdelt brev til 400.000 vælgere:

»Til boligejere og andre skatteydere

Vil en socialdemokratisk ledet regering aflive skattestoppet og hæve skatten på bolig?

Socialdemokraterne siger, de støtter skattestoppet. Men samtidig siger Helle Thorning-Schmidt, at hun vil nedsætte en skattekommission, hvor alt er i spil, hvis hun får magten. Og der er markante udmeldinger fra støttepartierne: Enhedslisten, SF og Radikale er enige om, at boligskatten skal op!

(..)

Skattestoppet har betydet en øget tryghed for den enkelte familie. Uanset om man er boligejer eller lejer. Man ved, hvad man har at regne med, og at der ikke kommer skattemæssige overraskelser, som kan vælte privatøkonomien.

Regeringen leger med nøjagtig de tanker om at pille ved boligejernes milliardstore rentefradrag, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i valgkampen selv brugte til at advare vælgerne mod en S-ledet regering.

Den 12. november 2007 - lige før valget - udsendte statsministeren et husstandsomdelt brev til 400.000 boligejere. De blev advaret kraftigt imod, at en regering under S-formand Helle Thorning-Schmidts ledelse ville nedsætte en skattekommission, hvor alt er i spil, herunder boligbeskatningen. Og at både SF, R og Enhedslisten havde truet med at hæve boligbeskatningen.

Samtidig fastslog Anders Fogh Rasmussen, at skattestoppet sikrede mod »skattemæssige overraskelser«.

Derfor vil det være et klokkeklart svigt, hvis regeringen ender med at gøre Skattekommissionens forslag om at sænke rentefradraget til sit eget, mener Skatteborgerforeningens formand, Steen Leth Jeppesen.

»Det er i modstrid med statsministerens udsagn fra valgkampen, ligesom han for nylig sagde, at boligejerne kunne sove roligt om natten. Det vil være et svigt, hvis regeringen går ind i det der. Man skal ikke finansiere en skattereform med tvangsauktioner, men det er det, man risikerer,« siger Steen Leth Jeppesen.

Ingen ultimative krav
Han peger på, at der altid vil være borgere, som ikke passer ind i de gennemsnitsberegninger, som måtte vise, at en sænkning af rentefradraget bliver kompenseret af en lavere skat på arbejde.

I går ville hverken finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller vicestatsminister Lene Espersen (K) afvise Skattekommissionens konkrete forslag om at barbere rentefradraget. De glædede sig over, at ingen partier vil møde op med ultimative krav. Men Løkke påpegede, at det ikke er muligt at gennemføre en skattereform uden at bringe de 2,1 mio. danskere i spil, som ejer deres egen bolig.

»Når vi laver en stor skatteomlægning, hvor vi lemper skatten på arbejde, så påvirker det også boligejernes økonomi,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet vurderer, at Foghs brev og gentagne forsikringer fra ledende medlemmer af regeringen kan gøre det til en risikabel øvelse for regeringen at nedsætte rentefradraget.

DF: En af de største knaster
»Det vil være meget farligt at gribe ind over for boligejerne, fordi regeringen har afgivet løfter mange gange,« siger Kasper Møller Hansen.

Skatteordfører Nick Hækkerup (S) er forsigtig med at kommentere statsministerens skattebrev.

»Vi har da også noteret os, at statsministeren før valget meget klart sagde, at der ikke var behov for nogen skattereform. Mens noget af det første, han gjorde efter valget var at tage vores ide om at nedsætte en skattekommission. Men når jeg i øvrigt ikke vil kommentere brevet, er det fordi vi ingen interesse har i at kaste grus i maskineriet,« siger Nick Hækkerup.

Helle Thorning-Schmidt tilkendegav mandag, at Socialdemokratiet ikke selv vil bringe rentefradraget med til forhandlingerne. Hun sagde omvendt, at partiet ikke møder op med ultimative krav. Som det eneste parti har Dansk Folkeparti vetoret i forhold til ændringer i skattesystemet i denne valgperiode. Heller ikke støttepartiet vil endegyldigt afvise at pille ved rentefradraget.

»Vi er aldrig mødt frem med ultimative krav, men det her er en af de største knaster i Skattekommissionens forslag,« siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl.

Tv: Koch: Et plus for boligejerne


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Per Clausen
09.02.12 16:20
Ødelæggelsen af efterlønnen blev begrundet med, at raske mennesker ikke skal kunne gå på... Læs mere
Af Thomas Banke
08.02.12 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor tilhænger af at vi... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Oberst: Råddenskaben begynder i Folketinget

Af PETER ERNSTVED RASMUSSEN

Indland: Panserobersten og forfatteren Lars R. Møller har fået nok af klapjagten på tidligere hærchef Poul Kiærskou. Læs artikel Kommenter artikel

Københavns politikere blåstempler fri hash

Politik: Stort flertal af Københavns politikere kræver, at hash skal legaliseres. Læs artikel

Elbæk vil styrke den rytmiske musik

Rytmisk musik: Kulturministeren vil støtte den rytmiske musik med 79 millioner kroner over de næsten fire år. Læs artikel

Forsvarsminister finder militærforfatteren

Politik: Hærchef anklages i notat for have løjet om antallet af irakiske fanger. Nu er notatets forfatter fundet. Læs artikel

Fangesag medfører krav om Irak-undersøgelse

Politik: Hvad vidste forsvarets top om fangeantallet i Irak? Bredt flertal forlanger hurtig undersøgelse af krigen. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Thomas Banke
08.02.12, 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor... Læs mere
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/