Foto: Colourbox
Offentliggjort 26.02.09 kl. 17:14
Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, vil ikke forholde sig til beregning fra Danske Bank, der viser, at en kassedame med en årsindtægt på 250.000 kroner kun vil få 26 kroner ekstra om måneden, hvis DF kommer igennem med sit krav om at sløjfe regeringens bebudede sænkning af topskatten.
Danske Bank har beregnet, at hvis pengene i stedet bruges til at lette i bunden, vil det give 316 kroner mere om året til en person, der tjener 250.000 kroner om året, ud over de 1.725 kroner, som regeringens udspil tilbyder. Det svarer til 26 kroner om måneden.
En person, der tjener en million kroner om året, får med regeringens udspil 46.436 kroner ekstra ud af det. Kommer DF-forslaget igennem, bliver fordelen i den lønklasse 6563 kroner mindre og lander på 39.873 kroner om året.
Spørgsmål: Er det tilstrækkeligt?
- Altså jeg synes, det er så pudsigt, at Ritzau bruger Danske Bank. Var det ikke dem, der havde Stein Bagger? Er det ikke dem, der synes, bankpakken var håbløs? Er det ikke Danske Bank, der har nogle problemer? Jeg synes, det er besynderligt, og jeg tror, jeg vil forlade mig lidt mere på regeringens beregninger, som vi også får noget på, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.
Ritzau

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
