Ny karriere
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








EU-parlamentariker Jens Rohde (V). Arkivfoto: Stine Larsen


Tip     Print     RSS     Del    

V-kandidater slås om EU-linjen

Af  ANDERS LANGBALLE

Offentliggjort 16.05.09  kl. 23:07 

Venstres spidskandidat Jens Rohde bidrager til EU-skepsis i Danmark, mener partiets nummer to til EP-valget den 7. juni. Hun taler lodret imod partiets linje, svarer Rohde, som i dag taler ved Venstres ekstraordinære landsmøde i Odense.

Allerede inden Venstre for alvor har skudt partiets kampagne til valget til Europa-Parlamentet i gang, skændes kandidaterne højlydt om strategien.

Nummer to på partiets liste, Charlotte Antonsen, mener, at partiets spidskandidat Jens Rohde giver næring til den stigende EU-skepsis blandt borgerlige vælgere. Han og andre borgerligere politikere, der med deres kampagner skaber kontrast til det europæiske projekt, gør det ifølge Antonsen bl.a. vanskeligere at overbevise vælgerne om, at de danske EU-forbehold skal fjernes.

»Vi skal passe på ikke at komme for langt ud. Hvis for mange af vi ja-politikere har som væsentligste signal, at der er grund til at være kritisk over for EU, så er det farligt,« siger hun.

Vi skal stå i front

Mens Antonsen vil føre valgkamp på sin EU-glæde og ser en selvstændig mission i at udbrede sin begejstring for det europæiske samarbejde til danskerne, gør Jens Rohde en dyd ud af, at han ikke skal være EU's mand i Danmark, mens han har annonceret, at han vil »sætte hegnspæle op« over for EU. Og det er og bliver Venstres linje, siger han.

Men Antonsen mener ikke, at linjen gavner den europæiske sag i Danmark.

»Jens har haft behov for at markere den der hegnssætning for at få en debat og for at sende et signal om, at vi ikke har tænkt os at sælge ud. Men jeg mener, at vi ved at vælge den positive tilgang får nemmere ved at lade vores begejstring for EU smitte af på vælgerne,« siger Charlotte Antonsen, der gennem en årrække var sit partis EU-ordfører på Christiansborg.

»Jeg synes, at vi som Europa-politikere skal stå i front for at sikre opbakningen til EU. At der er nogle nationale politikere, som er mere bekymrede er en anden sag,« siger hun.

Jens Rohde er dybt uenig med Charlotte Antonsen. Han mener, at det er lodret forkert og i modstrid med Venstres linje at optræde som EU-parlamentets begejstrede gadesælger i Danmark.

»Vores opgave er ikke at sælge parlamentet i Danmark, men at være danskernes stemme i parlamentet. Hvis EU har brug for et stykke salgsarbejde, må de ansætte nogle salgskonsulenter. Det er ikke vores opgave,« siger Jens Rohde.

Et ja i automaten

Og når han i dag taler på Venstres ekstraordinære landsmøde i Odense, vil han gøre det klart, at det vil være Venstres linje i den forestående valgkamp.

»Det, der giver skepsis, er, hvis borgerlige politikere, hver gang man taler om EU, per refleks trækker et ja i automaten. Hvis folk har oplevet, at en beslutning fra EU gør deres hverdag mere problematisk, så nytter det ikke noget, at vi står og siger, at det vil vi slet ikke diskutere, fordi det er EU, og så er det bare super godt, for så nærer vi netop en skepsis,« siger han og opfordrer Charlotte Antonsen og andre, der gerne vil fremme den europæiske sag til at lade være med at gøre alle diskussioner om EU til et spørgsmål for eller imod samarbejdet.

»Det er simpelthen at diskutere på et for lavt niveau, og det er ikke fair. Den linje, som jeg tegner, er fuldstændig klarlagt blandt Venstres kandidater, og den har fået stående applaus i Venstres hovedbestyrelse og på landsmødet. Så den er og bliver partiets linje,« siger han.


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Per Clausen
09.02.12 16:20
Ødelæggelsen af efterlønnen blev begrundet med, at raske mennesker ikke skal kunne gå på... Læs mere
Af Thomas Banke
08.02.12 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor tilhænger af at vi... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Oberst: Råddenskaben begynder i Folketinget

Af PETER ERNSTVED RASMUSSEN

Indland: Panserobersten og forfatteren Lars R. Møller har fået nok af klapjagten på tidligere hærchef Poul Kiærskou. Læs artikel Kommenter artikel

Københavns politikere blåstempler fri hash

Politik: Stort flertal af Københavns politikere kræver, at hash skal legaliseres. Læs artikel

Elbæk vil styrke den rytmiske musik

Rytmisk musik: Kulturministeren vil støtte den rytmiske musik med 79 millioner kroner over de næsten fire år. Læs artikel

Forsvarsminister finder militærforfatteren

Politik: Hærchef anklages i notat for have løjet om antallet af irakiske fanger. Nu er notatets forfatter fundet. Læs artikel

Fangesag medfører krav om Irak-undersøgelse

Politik: Hvad vidste forsvarets top om fangeantallet i Irak? Bredt flertal forlanger hurtig undersøgelse af krigen. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Thomas Banke
08.02.12, 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor... Læs mere
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/