Tegning: Rasmus Sand Høyer
Offentliggjort 25.05.09 kl. 14:28
Landbrugsstøtten, flyttecirkusset, rejsereglerne og Tyrkiets optagelse i EU har præget valgkampene til Europa-Parlamentet i valg efter valg. 2009 er ingen undtagelse.
Der er valg til Europa-Parlamentet hvert femte år.
Hvert femte år er det samtidig tid til et genhør med en række politiske travere, som kan sikre omtale i valgkampen.
Den unge socialdemokratiske outsider var vaks ved havelågen, da hun for 10 år siden skulle sikre sig livgivende omtale forud for valget til Europa-Parlamentet.
Helle Thorning-Schmidt, som outsideren hed, skulle ikke blot være kendt for at være støttet af den daværende EU-kommissær, Ritt Bjerregaard.
Hun havde også udtænkt en etisk håndfæstning i form af et sæt ”euro-dogmer”, som skulle befri den tilstundende valgkamp for de evindelige diskussioner om diætregler og svindel.
»Derfor har jeg lavet disse etiske regler for, at vi ikke skal have den diskussion som hovedtema ved næste parlamentsvalg,« udtalte Helle Thorning-Schmidt den 10. marts 1999 til Berlingske Tidende.
Reglerne gik bl.a. ud på, at ingen af parlamentarikerne måtte have dobbeltjob, »ben« eller anden sidebeskæftigelse. De måtte ikke modtage fryns. De måtte ikke stikke overskuddet fra de særlige rejseafregningsregler i egen lomme. Og de måtte ikke være væk i mere end 20 pct. af tiden fra EU-arbejdet.
Rejsereglerne er en sikker traver i EU-valgkampene hvert femte år. Om Socialdemokratiets nuværende formand mener, at hendes partifæller i år lever op til hendes euro-dogmer, vides ikke. Men det står fast, at socialdemokrater igen er kommet i søgelyset om rejsereglerne. Før valget den 7. juni ønsker partiets nuværende spidskandidat, Dan Jørgensen, ikke at offentliggøre regnskabet for sine rejseaktiviteter.
For fem år siden lovede han, »at jeg, hvis jeg bliver medlem af EU-Parlamentet, vil fremlægge bilag for mine rejseaktiviteter«.
Rejsereglerne er blot ét blandt rigtig mange løfter, der vender tilbage hvert femte år.
Landbrugsstøtten har mange partier i årevis lovet kamp til stregen. Uden det store held.
Nøjagtig som EU's berømte flyttecirkus, der adskillige gange om året sender politikere, embedsmænd og tonsvis af dokumenter på rejse fra Bruxelles til Strasbourg og tilbage igen. I årtier har kandidater og politikere elsket at hade reglerne, senest samme Dan Jørgensen, der for nylig i en pressemeddelelse lancerede en trepunktsplan for at for stoppet det »forkætrede rejsecirkus«.
En afgørende del af planen går via statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der ifølge Jørgensen må tage et slagsmål blandt stats- og regeringschefkollegerne.
Men den tror EU-parlamentariker Anne E. Jensen (V) ikke meget på. Hun har selv - midt i denne valgperiode - slået til lyd for en elektronisk underskriftsindsamling, hvor det lykkedes at samle mere end en mio. underskrifter ind for at få samlet parlamentets aktiviteter i Bruxelles.
»De blev afleveret til parlamentets formand og kommissionen. Siden er der ikke rigtig sket noget. Det er jo regeringscheferne, der skal ændre det, og for alle lande gælder det, at der er kampe, de hellere vil kæmpe. Så det bliver nok ikke til noget,« siger Anne E. Jensen.
Samme holdning havde tidligere statsminister og EU-parlamentariker Poul Schlüter (K), da han i 1999 slog til lyd for at få ændret det flyttecirkus, som han selv i 1992 var med til at skrive under på.
»Det er ikke en ideel ordning, men dengang var der ikke noget at spille om. De store lande var indstillet på at gøre det sådan, og der var blevet et brag af en politisk konflikt, hvis vi havde nægtet,« udtalte Schlüter til Flensborg Avis i april 1999.
En nyklassiker blandt EU-traverne er Tyrkiets EU-optagelse, som ikke rigtig fyldte noget i 1990'erne, hvor Tyrkiet endnu ikke havde fået status som kandidatland. Men for fem år siden gik der noget nær fløjkrig i Socialdemokratiet, da den daværende spidskandidat, Poul Nyrup Rasmussen (S), udtalte, at Tyrkiet »har en mulighed, ikke en garanti« for medlemskab.
I strid med partitoppen rykkede partiets daværende folketingsmedlem Karen Jespersen ud med udtalelser om, at »det er helt urealistisk at indlede optagelsesforhandlinger«.
Mimi Jakobsen, der dengang stadig var formand for CD, var så pikeret over Nyrups udtalelser vedrørende Tyrkiet, at hun trak sin anbefaling af Nyrup tilbage. I stedet anbefalede hun den dengang konservative Gitte Seeberg.
Om det i næste periode vil lykkes Dan Jørgensen at få gjort op med landbrugsstøtten og rejsecirkusset er tvivlsomt. Ligesom det ikke forekommer givet, at spidskandidat Bendt Bendtsen (K) får banet vej for et privilegeret partnerskab til Tyrkiet i EU.
Men som Thorning-Schmidts euro-dogmer har de givet omtale i forsommerens valgkamp.
Annonce: