Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri







Arkivfoto: JP


Tip     Print     RSS     Del    

Villy Søvndal scorer de unge

Offentliggjort 12.07.09  kl. 07:25 

Mens de politiske partiers ungdomsorganisationer for få år siden havde svært ved at holde på medlemmerne, er de fleste af dem nu i fremgang.

Relaterede artikler

En optælling foretaget af Berlingske Research viser således, at alle Folketingets partier, undtagen de Radikales, Dansk Folkepartis og Venstres ungdomsorganisationer, i 2009 har øget deres medlemstal.

Bedst ser det ud for SFs ungdomsorganisation, SFU, der siden 2006 er vokset fra at have 1.487 medlemmer til i dag at være den suverænt største politiske ungdomsorganisation med 3.390 medlemmer. Alene i 2009 har SFU scoret 228 ekstra medlemmer.

På andenpladsen kommer Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, der i 2009 er vokset med 152 medlemmer til et medlemstal på i alt 2.094. Men også de Konservative er i fremgang. I 2009 er også KU således vokset fra at have 1.018 medlemmer til i dag 1.158. Venstres Ungdom, VU, har som den eneste ungdomsorganisation ikke villet opgive sit medlemstal til Berlingske Tidende.

Kilder i organisationen siger dog, at den oplever »et svagt fald« i forhold til de 1.664 medlemmer, som var registreret i 2008. Et svagt fald oplever også DFU med tilknytning til regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

Formand og fremgang

Dansk Folkepartis Ungdom har i 2009 mistet 32 medlemmer, så medlemsskaren nu er på 417. Dermed er det især oppositionen, som oplever fremgang, og det er ifølge lektor på Aalborg Universitet, Johannes Andersen, ikke så mærkeligt.

»De unge er der, hvor de føler, at der sker noget, og det føler de ikke, at der gør i regeringen lige nu. Alt for meget af V og Ks tid bliver ifølge de unge brugt på at forsvare det eksisterende i stedet for at tænke fremad og være progressive,« siger han.

Ifølge de Konservatives tidligere leder, Hans Engell, kan venstrefløjen ikke mindst takke SFs formand, Villy Søvndal, for succesen. Ifølge Hans Engell er Søvndals magnetiske tiltrækning på de unge i dag lige så stor, som hans egen tidligere politiske rival, Uffe Ellemann-Jensens, var det i 90erne.

»SFs succes er i høj grad født af Villy Søvndal, som i den grad har formået af fange tidsånden og give de unge noget, som rigtig mange af dem er vilde med,« konstaterer han.

SFs politiske ordfører, Ole Sohn, mener imidlertid ikke kun, at det partiets populære formand, der skal have æren for fremgangen.

»Vi har en ungdomsorganisation, som er meget aktiv, og så har vi nogle fokusområder, som jeg tror, at rigtig mange unge kan identificere sig med,« siger han og nævner miljø, velfærd og uddannelse som partiets største mærkesager.

Blandt venstrefløjens andre ungdomsorganisationer er også Socialistisk Ungdomsfront, som er vokset fra 989 til 1.072 medlemmer samt Internationale Socialister, der har mistet 28 medlemmer, så de nu har 317 tilbage.

Kilde: Berlingske Tidende


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce





Seneste blogindlæg
Af Christel Schaldemose
21.05.12 17:44
I fredags opfordrede AIDS-Fondet mig - og en række andre - til at bruge min blog på at sætte... Læs mere
Af Jacob Bjerregard
19.05.12 13:31
Grækenland er på vej mod en økonomisk konkurs og et demokratisk kollaps. I det land hvor... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
19.05.12 11:41
Jeg har spurgt før. Og Villy Søvndal senest forslag i mellemøst-politikken aktualiserer det... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Almene boliger på vej mod konkurs

Af MARTIN JOHANSEN, HANNE FALL NIELSEN

Indland: Et stort boligselskab har opgivet at leje boliger ud i 17 udkantsbyer og går mod konkurs. Læs artikel

Privatskoler suger penge ud af folkeskolen

Politik: Et stigende antal små privatskoler gør indhug i kommunernes skolebudgetter. Læs artikel

Kommuner må kæmpe for uændret velfærd

Politik: Finansminister Bjarne Corydon vil ikke love, at landets kommuner kan få lov at holde velfærdsniveauet i 2013. Læs artikel

Kommuner frygter et stop for skolebyggeri

Politik: Armlægningen om kommunernes økonomi er skudt i gang i Finansministeriet med et klart krav fra kommunerne. Læs artikel

Rejsehold skal sikre rent vand i hanen

Politik: Kommunerne får nu hjælp af et nyt rejsehold til at sikre sårbare vandboringer mod forurening og sprøjtemidler. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


af Rune Kristensen
16.05.12, 15:12
Mange har glemt, hvor pengene tjenes. Som borgerlig politiker får man ofte... Læs mere
af Søren Espersen
18.05.12, 18:17
Jeg er ofte inviteret ud på gymnasier, hvor både lærere og elever jo får... Læs mere


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/