Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Arkivfoto: AP


Tip     Print     RSS     Del    

Skal rygerne bagerst i køen?

Af  JETTE HANSEN

Offentliggjort 23.07.09  kl. 07:16 

Mere end hver fjerde regionsrådspolitiker mener, at borgere med livsstilssygdomme bør sendes bagud i køen til sygehusbehandling, viser en rundspørge.

Sådan bliver sygehusenes ventelister til:
  • Sygehusenes ventelister bygger på lægefaglige vurderinger.
  • Patienterne vurderes individuelt og bliver ikke bedømt i forhold til de øvrige på ventelisten.
  • Lægerne, som står for visiteringerne til ventelisterne, er oftest overlæger eller speciallæger
  • Indstilling til landets ventelister bygger på oplysninger fra patientens egen læge. Han eller hun kan appellere til, at den videre behandling kommer til at ske hurtigt, hvis patienten eksempelvis er i fare for at miste sit job. Men sygdom er altid den primære årsag til, at patienter indstilles til behandling.
  • I nogle regioner er det besluttet at inddele patienterne i grupper. F.eks har Region Midtjylland tre grupper, som patienterne skal fordeles i.
  • 1: Akutte patienter.
  • 2: Patienter, der skal behandles indenfor tre måneder.
  • 3: Patienter der kan vente mere end tre måneder
  • Der bliver ikke taget særlige hensyn til folk med livsstilssygdomme i ventelisterne - hverken positivt eller negativt.
  • Ventelisternes tilblivelse kan variere fra sygehus til sygehus og fra afdeling til afdeling.

    Kilde: Pernille Hauschildt ledende overlæge på lungemedicinsk afdeling på Århus Universitetshospital.

Vugger dine hofter vel meget, når du bevæger dig? Ryger du dagligt? Eller drikker du mere alkohol end godt er?

Så hører du til den gruppe af danskere, som mere end hver fjerde regionsrådspolitiker ifølge en rundspørge foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten, vil sende nedad på sygehusenes ventelister.

»Hvis man står med to identiske patienter, hvor den ene er overvægtig, og den anden ikke er, så må den overvægtige vente,« siger regionsrådspolitiker i Region Nordjylland Svend Heiselberg (V) og peger på, at borgerne har et ansvar for deres eget helbred.

Næstformand i Danske Regioner og regionsrådsformand for Region Sjælland Kristian Ebbensgaard (V) understreger, at det må stå for den enkelte politikers egen regning, når de lægger op til, at patienter i sygehusvæsnet skal forskelsbehandles.

»I Danmark skal alle behandles på lige vilkår,« siger han og gør samtidig opmærksom på, at patienter med livstruende sygdomme altid vil stå forrest i køen, uanset hvad årsagen til deres sygdom er.

Tankeløst

Professor i sundhedspolitik ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, er overrasket over politikernes svar.

»Jeg tror ikke, at den danske sundhedspolitik bevæger sig i retning af, at man begynder at sende livsstilspatienterne ned ad ventelisterne,« siger han og understreger, at det virker uovervejet, at hver fjerde regionsrådspolitiker svarede ja til den idé.

»Hvis man vurderer syge på den måde, handler det pludseligt om, at patienten selv er skyld i den sygdom, som giver anledning til behandlingsbehovet,« siger Kjeld Møller Pedersen og pointerer, at hvis man skal til at prioritere efter om sygdom er selvforskyldt, så er der rigtigt meget, som vil gå under den kategori.

»Det er næsten helt umuligt at skelne og prioritere - hvad nu hvis man kører galt i for høj fart eller springer et korsbånd på skiferien? Skal man så også bag i køen?« spørger professoren og fortsætter:

»Og betyder det så også, at lungekræftpatienter - hvis sygdom jo oftest skyldes rygning - ikke kan nyde gavn af akutgarantien?«

Kjeld Møller Pedersen mener, at tanken om at sende livsstilspatienter bagud på sygehusenes operationslister er utopi.

»Hvis man drager den logiske konsekvens af idéen, så kunne vi jo stort set bortprioritere det meste af sundhedsvæsnet. For meget af det, vi går og laver, er jo selvforskyldt,« ræsonnerer han.

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg giver ham ret og agiterer for, at tiden på sygehusenes ventelister udnyttes mere konstruktivt.

»Man kunne sørge for, at patienter, der ryger, får tilbudt et ryge-stop-kursus, således at de heler bedre. Og overvægtige burde få vejledning til at tabe sig, sådan at eventuelle slidskader ikke vender tilbage efter en given operation,« siger han.

  • Hvad mener du?
  • Skal livsstilssyge nederst på ventelisterne?

Ordet er dit:


Ordet er dit
Skriv en kommentar [Regler]
tegn tilbage
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**


* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Per Clausen
09.02.12 16:20
Ødelæggelsen af efterlønnen blev begrundet med, at raske mennesker ikke skal kunne gå på... Læs mere
Af Thomas Banke
08.02.12 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor tilhænger af at vi... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Oberst: Råddenskaben begynder i Folketinget

Af PETER ERNSTVED RASMUSSEN

Indland: Panserobersten og forfatteren Lars R. Møller har fået nok af klapjagten på tidligere hærchef Poul Kiærskou. Læs artikel Kommenter artikel

Københavns politikere blåstempler fri hash

Politik: Stort flertal af Københavns politikere kræver, at hash skal legaliseres. Læs artikel

Elbæk vil styrke den rytmiske musik

Rytmisk musik: Kulturministeren vil støtte den rytmiske musik med 79 millioner kroner over de næsten fire år. Læs artikel

Forsvarsminister finder militærforfatteren

Politik: Hærchef anklages i notat for have løjet om antallet af irakiske fanger. Nu er notatets forfatter fundet. Læs artikel

Fangesag medfører krav om Irak-undersøgelse

Politik: Hvad vidste forsvarets top om fangeantallet i Irak? Bredt flertal forlanger hurtig undersøgelse af krigen. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Thomas Banke
08.02.12, 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor... Læs mere
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/