Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Kristian Jensen (V). Arkivfoto: Mik Eskestad


Tip     Print     RSS     Del    

Venstre: Vi kan ikke slå Socialdemokratiet

Af  KRISTIAN KLARSKOV

Offentliggjort 08.08.09  kl. 23:00 

Skatteminister Kristian Jensen tror ikke på, at Venstre kan slå Socialdemokratiet ved kommunalvalget. Ministeren indleder turne til baglandet i morgen.

Statsministerens løjtnant, skatteminister Kristian Jensen (V), dæmper på forhånd ambitionerne forud for efterårets kommunale valgkamp. Skatteministeren udelukker på forhånd, at Venstre kan trække sig ud af slaget om kommunerne som det største parti. Han tror heller ikke på, at Venstre kan nå partiets valgresultat fra 2005 på 27,5 pct. af stemmerne.

»Vi tror ikke på, at vi kan nå de 27,5. Vi har ikke sat os en egentlig målsætning endnu, men med de udfordringer, vi står overfor, bliver det en lang og svær valgkamp. Vi vil gå meget aktivt ind i det, men vi kan se, at det bliver op ad bakke,« siger Kristian Jensen.

I 2005, da Venstre gik tilbage i forhold til 2001, blev Venstre slået med 7 pct.point af Socialdemokratiet. Kristian Jensen tror ikke på, at det vil lykkes at fravriste Helle Thorning-Schmidt positionen som formand for landets største kommunale parti.

»Vi kan sige allerede nu, at der skal et jordskred til, hvis Socialdemokratiet ikke ender med at blive det største parti. Det er ikke det, der er vores ambition. Det er, at vi skal have et rigtig godt valg og også et valg, hvor vi kan holde fast i en række af de borgmesterposter, som vi fik ved sidste valg,« siger Kristian Jensen.

Store udfordringer

Han peger på, at Venstre står med en række store udfordringer. Dels var resultatet fra 2005 det næstbedste for Venstre nogensinde. Denne gang stiller Venstre ikke op med landskendte profiler i de store byer. Både Søren Pind i København og Louise Gade i Århus er væk. I 2005 fik Louise Gade alene 5,4 pct. af samtlige afgivne stemmer på Venstre på landsplan.

Dels stiller SF denne gang op i samtlige kommuner, og partiet har flere steder mulighed for at trække stemmer hen over midten.

Dels stiller Socialdemokratiet denne gang med et persongalleri af borgmesterkandidater, der mange steder er kendte fra landspolitik. Det drejer sig blandt andre om Frank Jensen i København, Jan Trøjborg i Horsens, Nicolai Wammen i Århus, Ole Stavad i Jammerbugt og Thomas Adelskov i Odsherred.

Turne til baglandet

Kristian Jensen tror ikke på, at Venstre kan vinde magten i hverken København, Århus, Odense eller Aalborg.

»Det er ikke der, vi har muligheden for at få det store gennembrud. Men der er en række mellemstore provinsbyer, hvor vi stadig ser en mulighed for, at vi kan gøre en forskel,« siger han.

Turne rundt i landet



Mandag indleder han en landsturne, der skal bringe ham rundt til samtlige kommuner inden kommunalvalget. Det bringer ham bl.a. til Børnehuset i Halvrimmen i Brovst, til Landbonord i Brønderslev og til et pressemøde i Hjørring.

»Vi vil forsøge os med en ekstraordinær indsats. Derfor tager jeg rundt til alle 98 kommuner og de fem regioner inden valget for at få skabt opmærksomhed om Venstres kandidater og om vores politik,« siger Kristian Jensen.

Det vil samtidig have den personlige gevinst for ham, at han for alvor kan lære Venstres bagland at kende. Kristian Jensen blev i maj udnævnt til ny næstformand efter Lars Løkke Rasmussen, og i Venstre er der tradition for, at netop næstformanden står for kontakten til baglandet.


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce







Seneste blogindlæg
Af Per Clausen
09.02.12 16:20
Ødelæggelsen af efterlønnen blev begrundet med, at raske mennesker ikke skal kunne gå på... Læs mere
Af Thomas Banke
08.02.12 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor tilhænger af at vi... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
07.02.12 12:38
Jeg kan egentlig meget godt lide min socialdemokratiske kollega, Dan Jørgensen. Lidt for... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Skibe får nem adgang til våben i piratkamp

Af MARCHEN NEEL GJERTSEN

Politik: Nye regler skal gøre det lettere at få bevæbnede vagter om bord på skibe. Rederierne jubler. Læs artikel

Oberst: Råddenskaben begynder i Folketinget

Af PETER ERNSTVED RASMUSSEN

Indland: Panserobersten og forfatteren Lars R. Møller har fået nok af klapjagten på tidligere hærchef Poul Kiærskou. Læs artikel Kommenter artikel

Elbæk vil styrke den rytmiske musik

Rytmisk musik: Kulturministeren vil støtte den rytmiske musik med 79 millioner kroner over de næsten fire år. Læs artikel

Københavns politikere blåstempler fri hash

Politik: Stort flertal af Københavns politikere kræver, at hash skal legaliseres. Læs artikel

Forsvarsminister har fundet militærforfatteren

Politik: Hærchef anklages i notat for have løjet om antallet af irakiske fanger. Nu er notatets forfatter fundet. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


Meningsmåleren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Greens 03. feb. 12 Se flere målinger
af Thomas Banke
08.02.12, 15:06
Lad det være understreget meget præcist med det samme; jeg er en meget stor... Læs mere
af Ole Birk Olesen
06.02.12, 14:01
‎Thyssens, Dahls og Birk Olesens borgerlige og velfærdsskeptiske slutninger,... Læs mere


Tag på opdagelse bag Christiansborgs mure


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/