Man kan ikke bare forbyde alt det man er modstander af, siger Venstres uudenrigsordfører Søren Pind til Naser Khaders forslag om burka-forbud. Arkivfoto: Mik Eskestad
Offentliggjort 17.08.09 kl. 13:28
Udenrigsordfører Søren Pind (V) sammenligner det konservative forslag om et burka-forbud med at gå ind for Guantanamo-lejren.
En burka (også burqa eller burqua) er en ikke-gennemsigtigt altdækkende klædningsgenstand, båret af mange muslimske kvinder hovedsageligt i Afghanistan, Pakistan og det nordlige Indien. i dag dog hovedsagelig begrænset til Afghanistan. Burkaen optræder også blandt muslimske kvinder i den vestlige verden.
En burka dækker hele kroppen, og en burka omfatter et lille netgardin til bærerens øjne. Muslimske kvinder der bærer burka. gør det p.g.a. en streng fortolkning af hijab, det islamiske påbud om beskedenhed. Fortolkningen af beskeden påklædning for mænd og kvinder varierer kraftigt efter område og lokal kultur. Under Taliban-styret i Afghanistan måtte en kvinde ikke vise sig offentligt uden at være iført en burka.
En burka forvekles oftes med en niqab, som i stedet for et netgardin har en lille sprække til øjnene.
Kilde: wikipedia.org
Det kan godt være, at integrationsordfører Naser Khader har tatoveret "demokrati" på sin krop, men han forstår ikke, hvad det går ud på.
Det mener Venstres udenrigsordfører Søren Pind, der går skarpt i rette med det konservative forslag om at forbyde burkaen i det offentlige rum. Han sammenligner forslaget med at gå ind for det amerikanske Guantanamo-fængsel.
"Det syn, der præger den vestlige verden, handler netop om ikke at forbyde alt muligt, vi ikke kan lide, og det handler netop ikke om at stoppe folk ind i fængsler og torturere dem og alt muligt," siger Søren Pind.
Det kan ifølge Søren Pind ikke nytte noget, hvis man i den vestlige verden hele tiden råber op om, at de ting, man ikke kan lide, skal forbydes og lukkes ned.
"Så kan det godt være, at man har tatoveret demokrati ind på sin arm, men så fatter man i virkeligheden ikke, hvad det handler om," siger Søren Pind.
Bemærkningen er rettet til Naser Khader, der i dag har foreslået et forbud mod at iklæde sig muslimske klædedragter som burka og niqab i det offentlige rum. Khader har netop tatoveret demokrati på sin overarm, og begrunder sit forslag med, at det er kvindeundertrykkende.
»Vi vil ikke se burkaer i Danmark. Vi kan simpelt hen ikke acceptere, at nogle af vores medborgere går med ansigtet tildækket,« siger Naser Khader.
Burkaen er ifølge ham udansk og kvindeundertrykkende, og derfor skal forbuddet være totalt. Hvad folk går med inden for hjemmets fire vægge, vil partiet ikke blande sig i, men så snart en kvinde træder ud på fortovet, skal kravet være, at man kan se hendes ansigt.
Mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet hilser forslaget velkomment, afviser de konservatives regeringspartner, Venstre, at lovgive om folks påklædning, så længe de ikke udfylder en offentlig funktion.
»Det er for vidtgående, hvis vi skal lave regler for, hvilket tøj folk går i. Det skal selvfølgelig ikke være tilladt at gå i burka og have tildækket ansigtet, hvis man arbejder med mennesker i den offentlige sektor. Men der sætter vi grænsen,« siger politisk ordfører Peter Christensen (V), der mener, det er vigtigt, at politikerne formår at sætte grænser for politik.
Naser Khader fastholder, at forbud er den eneste udvej, når det gælder burkaer.
»Efter min opfattelse er det slet ikke islamisk at bære den. Den nyere tids burka blev indført af Taleban, da bevægelsen kom til magten. Derfor forbinder jeg burkaen med talebanerne,« siger han.
Burkaforbuddet indgår i et integrationsudspil, som den konservative folketingsgruppe godkendte fredag. Partiet har ikke taget stilling til, hvordan overtrædelse af et burkaforbud skal straffes.
»Vi sender i første omgang et signal ved at sige, at det skal være forbudt. Så må juristerne finde ud af, hvad sanktionen skal være,« siger Naser Khader.
Annonce: