Danske soldater i Afghanistan. Arkivfoto: Stine Larsen
Offentliggjort 04.11.09 kl. 12:00
Udenrigsministeren anklager soldaternes fagforeninger for at gavne Taleban, når de kræver en exit-strategi fra Afghanistan.
Soldaternes fagforeninger bringer de danske soldater i Afghanistan i fare, når de udtrykker tvivl om formålet med Afghanistan-missionen og kræver en exit-strategi. Det mener udenrigsminister Per Stig Møller (K), som afviser en hver tanke om at sætte en dato for, hvornår Nato skal trække sig ud.
»Det er direkte farligt for vores soldater, fordi jo mere vi taler om, at vi helst vil væk, jo vanskeligere bliver det overhovedet at være en moderat eller en udviklingsorienteret afghaner. De vil jo tænke, hvem skal beskytte os, for de stikker jo af alligevel«, siger Per Stig Møller.
»Så hver gang man tøver, og hver gang man antyder exit, så skaber man flere talebanere, og der vil være flere, som ikke tør være moderate«.
Per Stig Møller reagerer på, at flere af soldaternes fagforeninger har givet udtryk for tvivl om formålet med at have danske soldater i Afghanistan.
»Vi bør få en klar strategi for, hvordan vi kommer ud«, sagde formanden for officererne Bent Fabricius til Jyllands-Posten onsdag.
Men sådan en exit-strategi vil kun gavne Taleban, mener udenrigsministeren.
»Man melder folk ind i Taleban hver gang man taler sådan, og det er direkte farligt«, siger Per Stig Møller.
»Det er utrolig vigtigt, at vi husker, hvorfor vi er derude. Det synes jeg, at man er ved at glemme for øjeblikket. Vi Vi er der for at forhindre Taleban og Al Queda i have Afghanistan, hvor de laver træningslejre«, siger Per Stig Møller.
LÆS MERE: Følg læserdebatten for og imod exit-strategi

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
