Manu Sareen (R). Foto: Lars Krabbe
Offentliggjort 18.11.09 kl. 14:15
De radikales troværdighed har lidt et alvorligt knæk, lyder beskyldningerne fra Manu Sareen mod Klaus Bondam, der indgik en aftale med DF.
Manu Sareen (R) forlod i aftes Københavns Rådhus i vrede efter, at partifællen Klaus Bondam havde indgået en aftale med Dansk Folkeparti. En aftale, som Manu Sareen ikke vidste noget om.
"Når du indgik aftalen med Dansk Folkeparti uden mit vidende, var det selvfølgelig, fordi du var klarover, at aftalen ikke ville få min opbakning," skriver han på sin hjemmeside i et åbent brev til Klaus Bondam og fortsætter:
"Du skal vide, at det ikke har været med min gode vilje at det skete på denne måde. Jeg har lovet vælgerne at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Derfor er jeg temmelig ærgerlig over, at mit parti netop konstituerer sig med det netop parti."
Aftalen betyder, at Klaus Bondam kan beholde sin borgmesterpost, mens DF får en række vigtige udvalgsposter. Manu Sareen var opstillet som nummer to for de radikale i København, og partiet havde i valgkampen lagt stor afstand til kollegaerne i DF.
LÆS OGSÅ: Manu Sareen gik i vrede
Flere vælgere på Manu Sareens hjemmeside har kritiseret de radikales nye ægteskab med DF. Et ægteskab, som Manu Sareen også mener, har store konsekvenser.
"Vi har kun vores troværdighed som politikere, og den kan vist lige nu ligge på et meget lille sted," skriver han på sin hjemmeside.
Læs også: "Hykler", "talentløs", "uduelig" og "grisk"
Læs også: Bondam snød alle i København
Ordet er dit: Svigter Klaus Bondam vælgerne?