Offentliggjort 16.12.09 kl. 14:28
Inger Støjberg (V) er på gale veje, når hun siger, at muslimske kvinder med tørklæde kan fratages kontanthjælpen, mener FOA.
- Hun er fuldstændig gal på den. Og der vil formentlig være tale om diskrimination, hvis et tørklæde ikke hindrer arbejdets udførelse, siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA i en pressemeddelelse.
- Vi har brug for mere integration og ikke mindre. Og vi har brug for den arbejdskraft, som indvandrere - med og uden tørklæder - leverer, pointerer han.
FOA anerkender, at der kan være særlige job, hvor sikkerhedsbestemmelser betyder, at kvinder ikke kan bære tørklæde.
- Men disse uhyre få situationer burde et fleksibelt arbejdsmarked kunne håndtere uden skygge af problemer, vurderer forbundsformanden.
Ritzau

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
