Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri







Tip     Print     RSS     Del    

Skældud til K: Burka-sag var spild af tid

Af  DORTE IPSEN BODDUM|CARL EMIL ARNFRED

Offentliggjort 12.01.10  kl. 14:35 

En bred række af partier fordømmer de konservatives forsøg på at forbyde burkaen. Sagen har været helt ude af proportioner, lyder det nu fra flere sider.

Burkasagen har været en storm i et glas vand.

Sådan lyder kritikken fra en række partier, efter det er kommet frem, at kun et begrænset antal kvinder går med de muslimske klædedragter burka eller niqab i Danmark.

»Jeg bryder mig ikke om burkaer, men jeg synes, det er et udtryk for en ekstrem grad af proportionsforvrængning, at vi i sensommeren skulle bruge flere uger på at diskutere tre burkaklædte kvinder, samtidig med at tusindvis af danskere mistede deres arbejde,« siger Mette Frederiksen, der er næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Kun tre burka-kvinder

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger viser en rapport, som en forskergruppe på Københavns Universitet før jul afleverede til et embedsmandsudvalg under regeringen, at kun tre kvinder med jævne mellemrum ifører sig en burka, mens mellem 150 og 200 kvinder går med den muslimske klædedragt niqab, hvor man kan se øjnene.

De radikales politiske leder, Margrethe Vestager, mener, at regeringen og ikke mindst de konservative har spildt samfundets tid og penge.

»Det tyder på, at vi kunne have brugt tiden til noget bedre. Konservative skulle have taget skraldet med det samme og erkendt, at det var en fejl overhovedet at bringe det på banen,« siger Vestager.

Hård liberal kritik

Hun kunne ikke »drømme om selv at tage et telt på«, som hun formulerer det, men hele burkadebatten har været en farce, mener R-lederen.

»Det er endnu et symbol på, at vi har svært ved at håndtere, at der er mennesker i vores samfund, der klæder sig anderledes og har en anden religion end det store flertal,« siger Margrethe Vestager.

Også i liberale kredse er der hård kritik af de konservative.

»Det har været pustet op henover efteråret. Disse tal bør mane til eftertanke. De konservative med Naser Khader i spidsen har forsøgt at score nogle hurtige værdipolitiske point, men jeg mener ikke, det er ikke op til Folketinget at blande sig i, hvad folk går i af tøj i deres fritid,« siger Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, mener, at regeringen har forsøgt at sylte sagen ved at placere den i et embedsmandsudvalg.

»Det er en farce fra regeringens side,« siger hun.


Tilmeld dig overvågning af Politik
Annonce





Seneste blogindlæg
Af Christel Schaldemose
21.05.12 17:44
I fredags opfordrede AIDS-Fondet mig - og en række andre - til at bruge min blog på at sætte... Læs mere
Af Jacob Bjerregard
19.05.12 13:31
Grækenland er på vej mod en økonomisk konkurs og et demokratisk kollaps. I det land hvor... Læs mere
Af Morten Messerschmidt
19.05.12 11:41
Jeg har spurgt før. Og Villy Søvndal senest forslag i mellemøst-politikken aktualiserer det... Læs mere
Politik - Forsiden lige nu

Almene boliger på vej mod konkurs

Af MARTIN JOHANSEN, HANNE FALL NIELSEN

Indland: Et stort boligselskab har opgivet at leje boliger ud i 17 udkantsbyer og går mod konkurs. Læs artikel

Privatskoler suger penge ud af folkeskolen

Politik: Et stigende antal små privatskoler gør indhug i kommunernes skolebudgetter. Læs artikel

Kommuner må kæmpe for uændret velfærd

Politik: Finansminister Bjarne Corydon vil ikke love, at landets kommuner kan få lov at holde velfærdsniveauet i 2013. Læs artikel

Kommuner frygter et stop for skolebyggeri

Politik: Armlægningen om kommunernes økonomi er skudt i gang i Finansministeriet med et klart krav fra kommunerne. Læs artikel

Rejsehold skal sikre rent vand i hanen

Politik: Kommunerne får nu hjælp af et nyt rejsehold til at sikre sårbare vandboringer mod forurening og sprøjtemidler. Læs artikel

Flere artikler

Nyhedsbrev
Modtag gratis nyheder om politik
Tilmeld

Annonce:


af Rune Kristensen
16.05.12, 15:12
Mange har glemt, hvor pengene tjenes. Som borgerlig politiker får man ofte... Læs mere
af Søren Espersen
18.05.12, 18:17
Jeg er ofte inviteret ud på gymnasier, hvor både lærere og elever jo får... Læs mere


Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/