Offentliggjort 26.01.10 kl. 11:54
Regeringens forslag om, at udlændinge, der tager kurser og arbejde, skal have permanent opholdstilladelse hurtigere end i dag, falder ikke i god jord hos støttepartiet, Dansk Folkeparti.
- Selve det, der handler om, at man skal kunne opnå permanent opholdstilladelse tidligere end i dag, synes jeg ikke lyder rigtigt, siger Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand i Dansk Folkeparti og fortsætter:
- Nogle af de, der har fået permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab i forskellige vestlige lande har vist sig ikke at være integrerede på nogen måde. Så derfor er jeg noget skeptisk over for et forslag, der handler om, at man skal kunne give permanent opholdstilladelse tidligere, end man gør i dag.
Integrationsordførerne fra Venstre og Konservative er til formiddag til møde med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), hvor hun fremlægger en række forslag til ændringer på udlændingeområdet.
Et af dem er et pointsystem, hvor permanent opholdstilladelse tildeles efter hvor mange point, man optjener gennem blandt andet danskkurser og arbejde. Det vil betyde, at nogle udlændinge kan få permanent ophold hurtigere end i dag, mens andre må vente længere.
Pointsystemet er lavet efter blandt andet canadisk forbillede.
Ritzau
Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
