Offentliggjort 27.01.10 kl. 13:38
Den omstridte tvungne madordning bliver afløst af en frivillig og 100 procent forældrebetalt ordning.
Forældrene i vuggestuer og børnehaver får selv lov til at bestemme, om der skal være en madordning i deres børns institution. Det blev partierne bag den omstridte madordning enige om på et møde onsdag.
Loven skal ændres, så forældrebestyrelsen i den enkelte daginstitution kan afgøre, om der skal være en forældrebetalt madordning. Eller om forældrene selv skal smøre madpakker til deres børn.
”Jeg er utroligt glad for, at vi har fået ændret madordningen, så vi skaber mere frihed og fleksibilitet for forældrene. Vi giver mulighed for, at den enkelte institutions forældrebestyrelse kan sige nej til at være med i en kommunal madpakkeordning ,” siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.
Liberal Alliance var i 2007 – den gang partiet hed Ny Alliance – en varm fortaler for en obligatorisk madordning i alle daginstitutioner. Det var i høj grad efter pres fra Ny Alliance, at ordningen kom med i aftalen om finansloven for 2008.
Men efter den kraftige kritik af madordningen opfordrede Liberal Alliance for et par uger siden VK-regeringen til at opgive tvangen. Det samme gjorde en række venstrefolk. Ligesom madordningen er stødt på voldsomme protester fra forældre over hele landet.
Det fik indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) til at indkalde Liberal Alliance og Dansk Folkeparti til forhandlinger om at gøre ordningen mere fleksibel.
Med madordningen fik kommunerne mulighed for at hæve forældrebetalingen for en institutionsplads fra 25 til 30 procent af den faktiske udgift. Den nye politiske aftale betyder, at den maksimale forældrebetaling igen bliver sat ned til 25 procent. Til gengæld skal forældre til børn i institutioner med madordning selv betale den fulde pris for maden.
”Kommunerne får mulighed for at opkræve 100 procent, hvad det koster at lave madordningen de steder, hvor forældrene vælger at have madordning,” siger Simon Emil Ammitzbøll.
Udgangspunktet for at indføre ordningen var at sikre de svageste børn et sundt måltid mad hver dag. Det er der ikke gået på kompromis med, mener Ammitzbøll.
”Der vil være friplads til de svageste til at få madordning der, hvor der er en frivillig forældrebetalt madordning,” siger han.
Samtidig bliver det understreget, at pædagogerne har pligt til at sørge for noget at spise til børn, der eventuelt møder op i daginstitutionen uden madpakke.
”Så der er taget højde for de svageste, samtidig med at vi får øget fleksibilitet,” siger Simon Emil Ammitzbøll.
Med aftalen tager politikerne livet af den tvungne madordning, som kommunerne er i fuld gang med at indføre. Efter de gældende regler skal madordningen være indført i alle kommuner senest 1. januar 2011.
Kommunerne har fået 400 millioner kroner årligt til at gennemføre den obligatoriske madordning. De penge får kommunerne lov til at beholde i år. Hvad der skal ske i de kommende år skal afgøres i de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.
LÆS OGSÅ: Regeringen skal betale for madpakkekaos
Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
RSS
Del
