Karen Jespersen og Birthe Rønn Hornbech er igen uenige om integration. Det har de været før. Tegning: Rasmus Sand Høyer.
Offentliggjort 05.02.10 kl. 15:29
Birthe Rønn Hornbech (V) har meget svært ved at se nogen grund til at kortlægge religiøse særhensyn.
De to fremtrædende Venstre-kvinder Birthe Rønn Hornbech og Karen Jespersen er igen uenige på integrationsområdet.
Årsagen er en kortlægning af religiøse særhensyn i Danmark, som et flertal i folketinget ønsker at gennemføre efter debat om bl.a. fædreløse skolemøder.
Forslaget om kortlægningen kommer fra Karen Jespersen som formand for Folketingets Integrationsudvalg og får støtte af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ifølge partiernes integrationsordførere.
»Det er vigtigt, at vi ikke bare med bind for øjnene skridt efter skridt slækker på meget grundlæggende principper som frihed og lighed,« lyder Karen Jespersens begrundelse for at lave en kortlægning.
Ifølge forslaget skal regeringen lave et kommissorium for undersøgelsen, hvorefter en række folkeskoler, jobcentre, daginstitutioner, offentlige arbejdspladser m.v. skal svare på spørgsmål om, hvilke religiøse særhensyn, de tager.
Hvilket ministerium, der skal stå for undersøgelsen, er ikke besluttet, da den favner flere ressortområder. Men integrationsminister Birthe Rønn Hornbech vil i hvert fald ikke stå for den.
»Jeg vil ikke være minister for tørklæder og leverpostej,« siger hun og har i øvrigt svært ved at se relevansen.
»Jeg vil hellere bruge pengene på integrationsarbejde. Vi har for en del år siden fået en undersøgelse af religion på arbejdspladsen. Den fastslog, at der ikke var det store problem. Vi har lige haft burkarapporten, og den viste heller ikke de store problemer,« mener ministeren, som heller ikke mener, at religiøse hensyn nødvendigvis er et problem.
»Hvis jeg har en weekendkonference, hvor halvdelen er muslimer, serverer jeg ikke svinekød, men oksekød eller lammesteg. Og det er ikke et knæfald, det er bare mest praktisk,« siger Birthe Rønn Hornbech.
Det er ikke første gang, at de to V-kvinderne er uenige på integrationsområdet.
I 2008 var de i åben strid om, hvorvidt myndighederne skulle gå i dialog med ekstremister. Det endte med, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) måtte kalde dem til orden.