Offentliggjort 19.02.10 kl. 11:44 - opdateret kl. 12:26
Trusler mod navngivne personer på Facebook har kostet en ung DF'er sin partistatus.
Den 19-årige Mathias Grøning, fra Tårnby Kommunalbestyrelse, er blevet ekskluderet af Dansk Folkeparti.
Den unge politiker har på Facebook sammenlignet værnemagerne under krigen og dem, der støtter moskebyggerier i Danmark.
"Han har skrevet, at man bør gøre det samme med moske-støtterne, som man gjorde i 1944 med værnemagerne. Det opfatter vi som trusler mod navngivne personer, og det vil vi ikke finde os i," siger Poul Lindholm Nielsen, der er partisekretær i Dansk Folkeparti, til jp.dk.
Mathias Grøning modtog ekskludering via mail i går aftes. Han er ked af sagen og har ikke ønsket at støde nogen.
"Jeg er oprigtig meget ked af denne situation og vil gerne undskylde, hvis jeg har såret eller fornærmet nogen. Dette har på ingen måde været min hensigt," lyder det fra 19-årige Mathias Grøning, ifølge eb.dk.
Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Tårnby er med Mathias Grønings afgang reduceret fra fire til tre medlemmer.
Det har ikke været muligt at træffe Mathias Grøning til en kommentar i dag.

Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
