Lars Løkke Rasmussen præsenterede tirsdag formiddag sin nye regering på Amalienborg Slotsplads. Foto: Torben Stroyer
Offentliggjort 23.02.10 kl. 09:59
For første gang i historien er der nu lige mange mandlige og kvindelige ministre.
Da statsminister Lars Løkkes Rasmussen (V) kl. 10 præsenterede det nye ministerhold for dronningen, stod det lige mellem kønnene.
Ser man bort fra statsminsteren som den 19. minister i regeringen, er der for første gang nogensinde lige mange kvindelige og mandlige ministre i regeringen.
"Det er jo ligestillingspolitik, og det har man gået stille og roligt efter de senere år, men det er ikke set før, at vi havde 50 pct. af hver," bekræfter lektor i statskundskab på Københavns Universitet Lars Bille over for jp.dk.
Han vil dog ikke komme en vurdering af, hvorvidt statsministeren bevidst er gået efter, at kønsfordelingen skulle være lige.
SE DEN FULDE MINISTERROKADE HER
Ni kvinder og ni mænd kan forlade Amalienborg som ministre efter en større ministerrokade, der ser tre kvinder forlade regeringen, mens fire nye kommer ind.
Blandt de helt nye ministre er erhvervskvinden Charlotte Sahl-Madsen (K), der afløser Helge Sander (V) som videnskabsminister. Sander ryger dermed helt ud som minister.
LÆS MERE: Erhvervskvinde sætter sig i videnskabsstolen
Derudover finder man Gitte Lillelund-Bech (V), som afløser afgående forsvarsminister Søren Gade, ligesom Tina Nedergaard overtager Undervisningsminsteriet fra Bertel Haarder (V), der i stedet bliver indenrigs- og sundhedsminister.
LÆS MERE: Tina Nedergaard ny undervisningsminister
Regionsrådsmedlem Benedikte Kiær (K) bliver ny socialminister i stedet for Karen Ellemann (V), der i stedet skal prøve kræfter med Miljøministeriet og Ministeriet for Nordisk Samarbejde.
De tre kvinder, som ryger helt ud af regeringen, er kulturminister Carina Christensen (K), der afløses af den nuværende udenrigsminister Per Stig Møller (K).
Eva Kjer Hansen (V), der mister sin fødevareministerpost, og endelig Ulla Tørnæs (V), som må forlade posten som udviklingsminister, der bliver overtaget af Søren Pind (V).
LÆS MERE: Ulla Tørnæs er ked af at miste sin taburet
Annonce:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
